The Pollyanna Principle

Det plejer ikke at bekymre mig, hvad naboerne siger, men efterhånden er jeg ved at være lidt bekymret. De siger måske ikke så meget til den her:

Men når den ser sådan her ud, så….

ret så meget - billedet var ganske rigtigt fra Grand Canyon som Lene gættede.

I rigtig mange år har vi talt om at tage til USA - og nu gør vi det… Igår kom bekræftelsen på flybilletter til San Francisco. I San Francisco vil vi leje en bil og så ellers køre afsted på road trip. Vi håber at nå både Yosemite(det første billede), Grand Canyon og Californiens kyst og en hel masse ind imellem.

Jeg glæder mig - helt vildt.

Så kommer ledetråd nummer 2….

Fru Green du får en gættekonkurrence

1. ledetråd er et sted jeg håber at se på ferien. Jeg har hugget billedet, men siger ikke hvorfra, så bliver det vist for nemt.

bøgen- altså.

Det kan godt være det regner andre steder i landet, men her hos mig er der blå himmel og solstrejf, hvis man har tid til at gå ud i det. Men stik mod alle hensigter sidder jeg her på min pind….

Samtale mellem Pollyanna og den hjemvendte husbond:

«Du kunne da lade være med at tage smør på bollen!»

«Er du gal! Det har jeg da ikke mundvand til!»

Nu er det vist ganske vist - foråret er på vej. I dag så jeg de første 2 rapsmarker i (begyndende) blomst.

Endnu er træerne ikke sprunget fuldt ud, men man kan næsten se på lang afstand, hvordan de er saftspændte og næsten bristefærdige. Mit bøgetræ i haven er ikke sprunget endnu, men nu kan det da ikke vare længe… 

Far er i udlandet og der er dermed en ledig plads i dobbeltsengen. Lillepigen synes, det er oplagt, hun indtager fars seng, mens han er væk og hun lagde sig i smørhullet med følgende kommentar til mig:

“Men hvis du prøver på noget, så smadrer jeg dig!”

Hvor får hun det fra? Og hvad regner hun med?

Svadaen gør mig dog lidt mere fortrøstningsfuld for de kommende år som mor til endnu en teenager!

og ser Fiskerne og Smuglerne og Flid, Fedt & Snyd og Månelanding og…

Det er en tidsrøver.

Vores hund har smidt overtøjet….

«Kunne du ikke lige skrælle kartofler?»

«Jeg ligger lige her og forbedrer mit tyske ordforråd!» (Storesøs ser Simpsons på tysk TV, red)

Jeg skrællede kartoflerne selv…..

Igår fik familien en oplæsning af Lillepigens danske stil om Drømmeferien. Vi satser på det ikke var social realisme…..

“Dagen efter var det lørdag, så der fik vi rundstykker. Min mor sad som sædvanligt og brokkede sig over sit arbejde, mens min far bare snakkede hende efter munden….”

PS Vi får aldrig rundstykker om lørdagen.

Mor: «Har du tænkt over hvad du vil være når du bliver voksen?»
Lillepigen: «Jeg vil være topmodel eller også vil jeg nok søge ind på skuespillerskolen og hvis ikke det går, prøver jeg nok i London! Ellers vil jeg på teknisk(skole red.) og være kosmetolog eller frisør…….»

Noget af diva drømmen blev udlevet på den store scene igår.  Lillepigen havde en af hovedrollerne i dramaholdets opsætning. Jeg tror, jeg var den, der var mest nervøs, men det gik heldigvis fint.

vi vandt i lotto….

Det er en leg vi tit leger herhjemme. Ikke fordi vi mangler noget, men fordi det er dejligt at dagdrømme.

Hvis jeg vandt i lotto ville jeg tage orlov fra jobbet og tage mand og børn med på en eksotisk ferie, hvor der bare ikke skulle mangle noget.

Nu har jeg - vel stort set som resten af Danmarks befolkning - fulgt med i X-factor(med lidt zapperi ind imellem må jeg indrømme) de sidste mange fredage. Det må være alderen, der trykker for da Martin sang som vinder af X-factor og gav sin mor buketten, da fik jeg noget af en klump i halsen.

Nu har jeg ingen sønner(og må tilstå jeg aldrig har savnet det)men jeg tror faktisk, at man som mor til sønner får en masse beundring, man ikke kommer helt så nemt til som mor til døtre.

Jeg er da ikke i tvivl om, at mine døtre elsker mig men jeg føler aldrig den der uforbeholdne følelse af, at mor er den bedste i verden.

Er min oplevelse speciel eller hvad oplever du?

Aprospos….

Hjemmelavet sushi - det slap vi ret godt fra, hvis vi selv skal sige det - storesøster og jeg.

men desværre har der ikke rigtig været mulighed for at nyde det friske vejr for mig. Påsken er stort set henslæbt bag skrivebordet, det har slet ikke rykket så meget som det skulle, da bunkerne har været dræbende at nå igennem.

Vi oplever i øjeblikket alvorlig sygdom i den udvidede familie som er tæt på følelsesmæssigt og ofte ender tankerne helt andre steder end der, hvor de egentlig skulle være.

Øget arbejdspres og influenzaen, det har taget mig lang tid at komme over, har fået mig til at tage en beslutning ang. den sidste opgave og eksamen i mit videreuddannelsesforløb. Jeg har simplthen besluttet, at jeg ikke skriver opgave og går op her i foråret. Hvis det er muligt, vil jeg simpelthen gå til reeksamen efter sommerferien, så kan jeg læse og skrive i sommerferien. Jeg håber det er muligt at fikse det på den måde, da det er fuldstændig utopisk at læse 1500 sider og skrive en 25 siders opgave inden slutningen af maj samtidig med at tiden der kommer er en af årets mest hektiske perioder på jobbet. Så sådan må det være. Jeg venter med spænding på meldinger om, hvorvidt det kan lade sig gøre og krydser fingre.

Turen til London for nylig bød på muligheden for et besøg i Oxford, hvor jeg faktisk aldrig har været før. Det tager kun en time med tog fra Paddington, så jeg var hurtig til at beslutte mig for et besøg. Vi nåede dog ikke at se så meget - tiden går jo hurtigt i godt selskab, men vi fik besøgt ét kollegie, nemlig Magdalen College. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om ikke det vil have en gavnlig indflydelse på de studerende at studere i sådanne omgivelser? Magdalen College har haft mange berømte beboere f.eks. Oscar Wilde, C.S. Lewis og Seamus Heaney og mange flere der kan ses her. Og så er der selvfølgelig Charles Ryder og Sebastian Flyte…

Selve byen Oxford var dog ikke noget at skrive hjem om og kan desværre nærmest sammenlignes med en rigtig turistfælde.