Bog meme

Jeg hugger lige en bog meme fra krebsinden, håber min trackback virker.

Hvor skal en god bog helst læses:
I hængesofaen på terrassen. Om vinteren i sengen eller i sofaen.
Hvilken genre bøger læser du helst:
Læser helst romaner, sjældent drama og aldrig poesi(desværre).
Hvad kendetegner en god bog for dig:

En god bog er for mig en bog, jeg har svært ved at slippe, som jeg bliver så opslugt af, at jeg bare må vide, hvad den næste side afslører.
Hvilke bøger er der at finde i din bogreol:
Alle mulige og umulige! Jeg har det med bøger, som andre mennesker har det med dyreunger: Jeg kan ikke klare tanken om, at bøger bliver efterladt og smidt ud. Derfor har jeg i mange år været familie og venners aftager af brugte og kassable bøger, hvilket har haft uoverskuelige konsekvenser for bogreolerne i huset! Mine bogreoler fyldt med diverse faglitteratur, Shakespeares sonetter, Umberto Ecos Rosens navn
og Marge Piercy og Bernard Malamud og Margaret Atwood, og Toni Morrison……men også krimier og danske romaner og …jeg kunne blive ved
Er du medlem af en bogklub:
Ikke i øjeblikket – men har overvejet at blive det igen.
Hvilken bog har gjort allermest indtryk på dig:
Det er et svært spørgsmål… Den første bog jeg kan huske, jeg fik, var ”Pelle Haleløs”. Jeg fik den i julegave, da jeg var 7 år og jeg tror, det var den første rigtige bog, jeg læste selv. Jeg holder utroligt meget af Toni Morrisons roman ”The Bluest Eye”, men Margaret Mitchells ”Borte med blæsten” har jeg også læst og snøftet over utallige gange siden jeg læste den som meget ung. Så kommer jeg lige i tanke om Sue Millers ”The Good Mother”, den er rigtig god –den må jeg se at få genlæst!

Er der nogen af de bøger, du læste som barn, du gerne vil stifte bekendtskab med igen:
En af de mange fordele ved at få børn er jo, at man kan få genlæst sin barndoms skatte, så jeg har faktisk genlæst mange bøger fra min barndom. Nogle har været et glædeligt gensyn, andre har været ret så pinefulde(som barn elskede jeg Enid Blytons børnebøger, jeg kan dårligt holde dem ud i dag!!!)

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Moi. Bogmærk permalinket.

2 svar til Bog meme

  1. Krebsinden siger:

    Hvor spændende 🙂

    Jeg læste også Enid Blytons detektikbøger som barn, for et par år siden da jeg var sygemeldt i længere tid, genlæste jeg dem. Underholdningsværdien var så absolut ikke den samme, men som tidsfordriv, når jeg skulle slappe af var de ok.

  2. Pollyanna siger:

    Tak for dine kommentarer – du har hermed æren af at være den føste …og eneste :o) Ja, jeg elskede dem også som barn – havde faktisk store planer om at blive detektiv selv. Måske er det De 5 bøgernes skyld, jeg er vild med krimier i dag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s