Annas jul – III

img002.jpg

Aftenen før juleaften pyntede vi juletræet. Vi lavede selv det meste af pynten: engle, stjerner, og snebolde, jakobsstige, hvide lys og til sidst fehår og en stjerne i toppen. Der var også hængt stjernekastere på træet. Vi lavede også små kurve og muffer af tændstikæsker omsvøbt med vat. 

Juleaften var vi i kirke. Vi fik ikke mange julegaver. Jeg fik et par sivsko, et forklæde, et spil ludo og et spil sorteper. Sivskoene kneb det med at have for sig selv, dem havde min bedstefar syet. Juledag var vi ude at spise suppe hos mine bedsteforældre, det var vi altid 1. juledag. Anden juledag begyndte juletræsfesterne, den første var søndagsskolens.

Annas mor og far og Anna selv foran det hus forældrene købte i 1914.

Dette indlæg blev udgivet i Aner, Slægtsforskning. Bogmærk permalinket.

4 svar til Annas jul – III

  1. Lene siger:

    åh ja juletræsfester, sådan noget er der ikke rigtige mere.
    jakobsstiger har jeg også lavet en del af som barn

  2. Pollyanna siger:

    Ja, jeg har også været til masser af juletræsfester. Vores blev i mange år holdt om aftenen i det lokale forsamlingshus og var selvfølgelig et tilløbsstykke, der var jo ikke så mange tilbud dengang…. Jeg kan huske, vi dansede skomagerpolka og “gå så og gå så og gå så din vej..” Jeg tror ikke engang, mine egne unger kender dem. Nu føler jeg mig helt som Methusalem…

  3. Farmer siger:

    Her ude på landet er der stadig juletræsfest i forsamlingshuset 4. juledag som altid.
    Der deltager almindeligvis flere børn, end der er i sognet, da mange kommer udefra. Venners børn, børnebørn osv.
    Det er tilsyneladende noget mange savner.

  4. Pollyanna siger:

    Godt at høre der stadig er liv i den gamle tradition. Gad vide om den ikke oprindeligt stammer fra julegilderne i de rigtigt gamle dage?Jeg tror/ved også at mange arbejdspladser og fagforeninger holder noget juletræsfestagtigt, men dem jeg har været til var ikke tilnærmelsesvis som juletræsfesterne, da jeg var barn – men sådan er det nok altid.

Skriv en kommentar