Søren Vind

Den 1. februar 1840 er der folketælling i kongeriget Danmark. I Kjærbøl i Farup, et lille landsogn nord for Ribe, bor Morten Sørensen, hans kone Kjersten Marie Hansdatter og deres lille datter Maren Kjerstine på 2½ år. Den lille familie bor i et hus sammen med Ane Olesdatter og hendes plejedatter, Ane Kjerstine Hansdatter. Den gamle Ane Olesdatter er på aftægt og sandsynligvis har Morten købt huset med den klausul, at hun og plejedatteren skal bo hos ham og Kjersten Marie. Morten og Kjersten Marie blev gift i Farup kirke 5 år tidligere, men ingen af dem er født i Farup. Kjersten Marie kommer fra Guldager sogn og Morten helt fra Outrup sogn. De har sandsynligvis lært hinanden at kende, mens de har tjent i Farup. Nu går Morten i dagleje for at tjene til dagen og vejen.

Denne februar dag aner Kjersten Marie nok knap, at familien vil være vokset inden året er omme. Den 28. september 1840 føder Kjersten Marie en søn, han bliver hjemmedøbt dagen efter, som det er skik og brug og bliver 2 måneder senere fremstillet i Farup kirke. Han får navnet Søren Hansen Mortensen – Søren til ære for sin farfar, Søren Knudsen, og Hansen til ære for sin morfar, Hans Nielsen og endelig Mortensen, fordi han er Mortens søn. Godt nok kom der i 1828 en forordning som påbød brugen af slægtsnavne frem for patronymer, men det tager mange år inden denne forordning bliver efterlevet fuldt ud, specielt er skikken med patronymer sejlivet på landet. Alle Morten og Kjersten Maries børn får altså efternavnet Mortensen, fordi deres far hedder Morten.

Da Søren er 2½ år gammel flytter familien. Den 28 februar skriver præsten dem i tilgangslisten i kirkebogen i Guldager sogn og Morten og Kjersten Marie og de 2 små slår sig sandsynligvis ned hos Kjersten Maries far i Raunsberg, det er i hvert fald der, de bor 2 år senere, da der igen foretages folketælling i Danmark.

ft-guldager.jpg

 

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Aner, Slægtsforskning. Bogmærk permalinket.

5 svar til Søren Vind

  1. Lene siger:

    Min far har også slægtsforsket, og heldigvis drog han rundt og interviewede sine ældre søskende, da han gik på efterløn, så nu har vi en slægtsbog, hvor også fastre og farbrødre fortæller om en tid, der var.
    Det er dejligt at læse, og dine børn bliver nok rigtig glade for dit arbejde jo ældre de bliver.
    Godt nytår til dig og dine 🙂

  2. Pollyanna siger:

    Mine børn(piger) synes generelt deres mor er mærkelig også på dette punkt! Det ændrer sig forhåbentlig engang og måske vil de til den tid synes det er sjovt at læse om gamle dage.

  3. conny siger:

    Hjemme hos os er det husbonden, der har kastet sig over slægsforskningen, med vores to piger som udgangspunkt (jeg har glemt, hvad det korrekte ord er). Han har via en af aftenskolerne fast adgang til rigsarkivet om vinteren, og vi har planlagt sommerferie efter de lokalarkiver, han nu har haft brug for. hmmm….
    Men en dynamisk slægtsbog er der kommet ud af det – både med historier (selvfølgelig især om den nærmeste fortid) og med almindelige kirkebogsoplysninger.
    Pigerne har elsket at læse i den.

  4. Pollyanna siger:

    Jeg håber også, jeg med tiden kan lokke manden min med rundt i landet, men han gider nu nok ikke sidde på arkiverne, men så må han jo lave noget andet imens.
    Mon ikke du tænkte på proband – den anetavlen har som udgangspunkt?

  5. Pingback: 23. december 2008 - Dannebrogsmand « The Pollyanna Principle

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s