“Fortæl mig hvad dit barn hedder

og jeg skal sige dig, hvem du er.”

Engang i min barndom så jeg en TV udsendelse, hvor nogle eksperter(de var vel navneforskere) kunne fortælle en masse om hvilke navne, de forskellige socialgrupper valgte til deres børn.

For 200 år siden var der ikke meget personligt valg over de navne, man gav sine børn. En af mine tip-tipoldefædre blev født i 1804 og blev døbt Hans Nielsen. Det valg har ikke voldt hans forældre mange hovedbrud. Da hans farfar hed Hans, var det givet på forhånd, at han som den førstfødte søn skulle opkaldes efter ham. Lille Hans far hed Niels og defor blev han for fremtiden kendt som Hans Nielsen.hans-nielsen-udsnit.jpg
Lille Hans Nielsens forældre var unge, så allerede 2 år efter fik Lille Hans en lillebror. Lillebrors navn var også givet på forhånd – han skulle selvfølgelig, som søn nummer 2, opkaldes efter sin morfar. Nu var det bare sådan, at morfars fornavn også var Hans! Det får imidlertid ikke de unge forældre til at ændre på navngivningsskikken, så lillebror bliver døbt: Hans Lauridsen Nielsen!
hans-lauridsen-nielsen-udsnit.jpg

De to Hanser får ialt 8 søskende og det går hverken værre eller bedre end, at de ca.10 år senere får 2 søstre med 2 års mellemrum, der bliver døbt henholdsvis Anna Nielsdatter og Anna Katrine Nielsdatter! Hvorfor de absolut begge skulle hedde Anna, har jeg endnu ikke fundet ud af, men jeg tror den ene er blevet kaldt Trine og den anden Anna.

Det har dog altid været mig en gåde, hvad de har kaldt de to drenge – født med 2 års mellemrum og med det samme fornavn!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Aner, Slægtsforskning. Bogmærk permalinket.

2 svar til “Fortæl mig hvad dit barn hedder

  1. Farmer siger:

    Godt at de dage er ovre.
    Min farfar hed Carlo. Min hustrus farfar hed Ajax.

  2. Pollyanna siger:

    Din hustru skulle – selvfølgelig – opkaldes efter et kvindeligt familiemedlem f.eks. mormor eller farmor eller hvis faderen havde været gift før – hans afdøde hustru!

    Men faktisk er jeg selv opkaldt efter min morfar….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s