Bekymring – dit navn er mor

Jeg nyder at læse Julies blog. De sidste par dage bekymringerne omkring den nye graviditet dog fået mig til at tænke meget på, om man nogensinde slipper bekymringerne, når man er blevet mor? Ja faktisk begynder de jo allerede før man er blevet rigtig mor.

Jeg var også en bekymret gravid. Da de første bekymringer om var overstået(Kunne vi finde ud af at være forældre? Havde vi råd – jeg var stadig studerende  osv osv), meldte der sig straks belkymringer om barnets sundhed. Vi havde kat da jeg ventede den ældste og selvom jeg passede meget på, var jeg overbevist om vores barn ville blive født med hareskår og ganespalte. Kort før fødslen var vi til et selskab sammen med et par, der havde fået et barn med en mindre fødselsdefekt(han var i øvrigt sund og rask og har det godt i dag), hvorfor jeg naturligvis var overbevist om det også ville være tilfældet for vores barn.

Det næste barn var jeg overbevist om ville have Downs syndrom. Da hun var blevet født, var jeg meget bekymret for hende, fordi jeg syntes hun havde meget skæve øjne(hun var ret buttet og det var nok det der pressede øjenen skævt….) Jeg husker, jeg blev meget nervøs da en børnelæge rent faktisk begyndte at undersøge hende for nakkefold osv da jeg påpegede hendes skæve øjne, jeg havde regnet med hun havde affærdiget mine bekymringer med det samme.

Begge mine piger er heldigvis og gudskelov sunde og raske. Nu skulle man jo så tro, man kunne slippe bekymringerne, men nej.

Nu er det:

Dårlige kammerater – vi synes den store er sammen med.

Uoverensstemmelse mellem hvad vi synes er rimeligt mht komme-hjem-tider og hvad hun synes.

Alokohol – qua mit job ser jeg mange unge mennesker begå rigtig mange dumme ting pga alkohol(det læser man jo også meget om i aviserne i tiden…), men det preller jo i nogen grad af på afkommet.

I mine sorte øjeblikke forestiller jeg mig, hun dropper ud af 1.g og går i hundene uden uddannelse og …….. Jeg er så hamrende bekymret for at der skal ske hende noget, men jeg ved jo også man skal give slip lidt af gangen, men hvor er det bare svært. I sidste ende må man stole på at de værdier, man har forsøgt at præge børnene med, holder ved og trænger frem, når det er påkrævet.

UPDATE: Så kommer ungen hjem en time før aftalt, fordi hun var ved at være lidt træt….glad efter dagens oplevelser og højligt forarget over lillesøsters meritter. Så har vi da vist gjort det godt nok alligevel. Nu vil jeg sove roligt – godnat.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Far mor og børn. Bogmærk permalinket.

4 svar til Bekymring – dit navn er mor

  1. Julie siger:

    Du har helt ret – man holder aldrig op med at bekymre sig og graviditeten er bare forberedelse. Jeg vil dog sige, at fordelen ved at være gravid for 2. eller flere gange er, at man denne gang ikke bekymrer sig så meget om sin nye rolle som mor. Jeg VED jeg er en kick-ass god mor nu, men det skabte mange bekymringer før nummer 1. Om man nu var god nok. Denne gang går bekymringerne udelukkende på den lille i maven. Om DEN nu er god nok.

  2. Pollyanna siger:

    Jeg var nu også meget i tvivl om mine egne færdigheder som mor, da nummer to var kommet til verden. Hun var/er meget forskellig fra sin søster som var en meget nem baby(dog en mundfuld alligevel for forældrene, fordi hun var/er den første.) Nummer to skreg og skreg og det fik i høj grad mig til at stille spørgsmålstegn ved mine egne moderlige evner. Jeg havde hele tiden forestillet mig at få et præcist replica af nummer et, kombineret med mine erfaringer som mor ville jeg bare have “total control” – det havde jeg så ikke – men det var nok meget sundt.

    Nuvel, det er altsammen meget længe siden og vi gør jo allesammen det bedste vi formår. Jeg er sikker på dit lille barn er helt ok og jeg håber alt går vel.

  3. Lene siger:

    Næh, den dag vi får børn, får vi bekymringer i tilgift for resten af vores liv. Jeg kan kende de sidste linier, at bedst som man ser sort på det hele, så viser de os, at de har fået værdierne med sig.
    Men mine børn og jeg selv var indimellem trætte af avisernes skriveri om, at forældre skulle være mere ansvarlige. For hvem var det, der læste og strammede ansvarligheden op? Det var de, der var ansvalige i forvejen. De andre gad ikke engang læse artiklen.

  4. Pollyanna siger:

    Det er rigtigt nok og noget af det, jeg synes er mest frustrerende er, at andres regler eller mangel på samme på nogle måder kommer til at sætte dagsordenen for os – det bliver laveste fællesnævner der gælder. Det er noget af en balancegang, synes jeg.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s