Pollyanna og Pfaff

lyder næsten som de gamle pigebøger, jeg elskede at læse som barn: Susy og Solveig, Puk vover pelsen eller Pernille og Strit eller hvad de nu hed(egentlig var de ikke helt min generations bøger, det var mere De fem og lignende, men jeg læste alt, jeg kunne få fingre i og lånte ovennævnte bøger af min lidt ældre kusine). Pollyanna og Pfaff er nu ikke titlen på en børnebog, selvom Pollyanna faktisk er heltinden i en sådan. Næ, Pfaff er såmænd min symaskine, som jeg købte for et par år siden.

Jeg er ikke specielt kreativ – jeg ville gerne være det og har tit store visioner om, hvad jeg lige kunne begå ved hjælp af Pfaff, men jeg er absolut bedst til at sy ligeud. Før i tiden har jeg strikket – ikke meget, men jeg har da både strikket sweatre og uldne undertrøjer til mine små babyer, jeg kan strikke sokker med rigtig hæl og jeg kan også strikke raglanærmer og hvad har du. Jeg mister bare hurtigt interessen og så giver sådanne projekter jo ikke megen mening. Et projekt skal helst kunne laves hurtigt OG se ud som om, jeg virkelig har haft styr på det…..og sådan er resultatet sjældent.

Men i år fik jeg en ide om, at vi skulle have lidt nyt julepynt og egentlig synes jeg, mine hjerter og stjerner blev meget søde – ikke perfekte men nok et meget godt billede på mine evner udi håndarbejde.

julepynt.jpg
Men måske er jeg mere den boglige type…….

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i December, Jul. Bogmærk permalinket.

2 svar til Pollyanna og Pfaff

  1. Lene siger:

    🙂 De titler bringer minder. Og jeg fattede ikke at min lille søster ikke kunne hedde Susy eller Vivi, som de gjorde i bøgerne.

    Og dine hjerter og stjerner er rigtig søde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s