6. december 2008 – lejlighedssang anno 1951

Et af de guldkorn, der var at finde i min oldemors scrapbog, var en lejlighedssang til hende på hendes 65 års fødselsdag. Sådan en lejlighedssang giver jo et helt enestående billede af min oldemor og afslører faktisk hvordan hun og min oldefar mødtes.
Melodien er Jens Vejmand:

Som ung i Vester Nebel, hun bode hos sin mor.
Hun syed’ nye bukser, skønt lønnen ej var stor.
En skønne dag var Amor den lille strik på spil.
Det var den gæve landpost, som Lone blinked’ til.

Og det var ret belejligt, der netop forestod
et gilde for de unge i Lones moders lo.
Hun ville se sin landpost, men hendes mor sa’ nej.
Du kan tro nej, min pige, det er ej no’ed for dig.

Men Lone var nu stædig, sin landpost hun ville ha’.
De to fik snart et møde og Lone til ham sa’.
Du er vel ikke gift, selv om du ser ud dertil,
såfremt du ikke er det, med dig jeg giftes vil.

Som det fremgår af billedet fik Lone sin landpost.

lone-og-laurids

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Slægtens julekalender 2008. Bogmærk permalinket.

2 svar til 6. december 2008 – lejlighedssang anno 1951

  1. Lene siger:

    Hvor er det sjovt med det hvide slør til den sorte kjole. I dag ser det jo helt forkert ud.

  2. Marianne siger:

    Sikke en skøn sang til et skønt billed….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s