22. december 2008 – Cathrine Magrethe Becher

“Der er altid nogen aner, man kommer til at holde mere af end andre,” sådan sagde en garvet slægtsforsker engang til mig og hun havde ret. Jeg ved ikke hvorfor jeg er kommet til at holde specielt meget af Cathrine Magrethe Becher, for faktisk ved jeg ikke ret meget mere om hende end de tørre facts om fødsel, vielse og død. Måske er det fordi hun som 22 årig bliver gift med naboen som er 18 år ældre end hende. Han har allerede måttet begrave to koner – faktisk var den første Cathrine Magrethes moster. Derfor er de nødt til at søge om kongelig tilladelse til at indgå ægteskab, da det var forbudt for beslægtede at indgå ægteskab(og i følge loven var de beslægtede, når hun var hans første kones niece.) De får tilladelsen den 20. juni 1794, bliver trolovede og bliver gift den 18. oktober.  Da de bliver trolovët har Cathrine Magrethes mand været enkemand i 4 måneder! Allerede den 28. februar 1795 får Cathrine Magrethe deres første barn. Cathrine Magrethes historie illusrerer på udmærket vis, hvor afhængige mænd og kvinder var af hinanden førhen. Hvis konen eller manden i huset døde, var den efterlevende ægtefælle nødt til at finde en efterfølger, der kunne påtage sig de opgaver, der var nødvendige for livets opretholdelse.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Slægtens julekalender 2008. Bogmærk permalinket.

2 svar til 22. december 2008 – Cathrine Magrethe Becher

  1. Madame siger:

    Ja, det er barskt, at det var sådan tidligere – men det var vel et spørgsmål om overlevelse. Og vores luksus som forelskelsen fik sikkert ikke ret ofte lov til at bestemme, hvem man blev gift med.

  2. Pollyanna siger:

    Det tror jeg er rigtigt Madame, jeg tror ægteskab primært gik ud på at sikre slægtens overlevelse. Måske er forelskelsen så kommet senere – det må man næsten håbe.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s