Det er jul – det er cool

Hovedstaden blev besøgt og begloet. Sammen med rigtig mange julehandlende og klimademonstranter indtog jeg og min familie hovedstaden lørdag. En hurtig burger på det der engang var Københavns bedste burger bar var et ‘must’ og selvom sloganet hænger ved – Probably the best burger in town – synes jeg nu ikke helt, min burger levede op til fordums storhed, men nuvel…

Ellers blev det både til en tur i Magasin, enkelte julegaveindkøb og et besøg i min all time yndlingsbutik, Nortre Dame i Nørregade. I anledning af den tilstundende højtid var der linet op med julekugler mm i alle mulige former og farver. Jeg kunne konstatere, at også København var gået i fluesvamps mode(!). Men da julepynt for mig betyder historier og ikke nødvendigvis skal følge en eller anden trend, holdt  jeg mig til mine små lysestager, som jeg fandt nogle flere af, denne gang i en spritny udgave(jeg er sikker på små svenske trætysestager bliver næste års juletrend ;-)) Derudover blev det til et par store hvide snefnug, som nu hænger i badeværelsesvinduerne.

Efter nogle timer i centrum satte vi kursen nordpå og tilbragte resten af weekenden i familiens skød. Hjemturen blev lejlighedsvist foretaget med snevrimmel i forlygternes skær – kan det blive mere julestemningsfuldt?

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Jul. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s