Honey, honey nearly kill me

Så er Honey strikket fædig. Der er hæftet ender og syet sammen, det eneste der mangler er knapper. Da jeg var indlagt i efteråret trængte jeg til noget letbenet læsestoft og faldt over Boligliv, hvori der var en strikkeopskrift på Isagers cardigan Honey. Så snart min ældste så billedet af Honey, insisterede hun på at hendes mor skulle strikke den til hende. Det har taget mig et halvt år! Jeg synes den har været dødkedelig at strikke. Tilpas kompliceret til at jeg ikke har kunnet se TV samtidig med strikkeriet og ikke kompliceret nok til at være udfordrende. Selvom mange brokker sig over Isagers opskrifter, må jeg sige, at den for mig har været lige til at gå til. Jeg kludrede vist lidt i pindestørrelserne, men det lader til den alligevel komer til at passe barnet. Jeg har brugt orginalgarnet, fordi både Storepigen og jeg gerne ville have det lidt fluffede look inde i hulkrusene. Derudover har vi været enige om at den skal vende med vrangen ud, så hulkrusene er synlige – pokker da stå i det arbejde, hvis man alligevel ikke rigtig kan se det!

Alt ialt synes jeg, den er blevet pæn og håber Storepigen bliver glad for den.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Kreativ?, Strik. Bogmærk permalinket.

3 svar til Honey, honey nearly kill me

  1. Lene siger:

    Du blev da færdig, det er mere end jeg kan sige om strikketøj, som ligger rundt omkring 🙂 Og resultatet er rigtig flot.

    Og så har du fået ny sideopsætning, tillykke med det 🙂

  2. Pollyanna siger:

    Tak, tak – ja forandring fryder jo. 🙂

  3. Pingback: Året der gak « The Pollyanna Principle

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s