Bekymringer

Jeg gør mig en del bekymringer her inden Lille As afrejse. Det er ikke så meget ting som hjemve og familiens modtagelse af hende der bekymrer mig, det har jeg en fast tro på nok skal gå. Det der egentlig bekymrer mig mest er, om hun er i stand til at jonglere rundt mellem to forskellige (ungdoms)kulturer. Vi har haft mange snakke (og diskussioner!) om hvad man gør og ikke gør som amerikansk teenager. Som dansk teenager er det svært at vænne sig til, at bestemte ord, man slynger om sig med i Danmark, ikke er ‘comme il faut’ i USA, at skolens dress code siger man kun må gå i shorts, der har en vis længde og ikke bære t-shirts med skrift osv. Ak ja – selvom vi nok ligner hinanden på overfladen, kan der være store kulturforskelle. Jeg tror jo på, det er vigtigt, at hun forstår at indordne sig. Hun skal ikke give køb på sig selv, men hun er gæsten og er derfor nødt til at være den, der tilpasser sig og det kan nok være svært for en dansk teenager, der er vant til at argumentere for sine synspunkter og få ‘credit’ for det.

Og ja, jeg bekymrer mig også om amerikanernes våbenlovgivning, 16 årige der har kørekort,  skoleskyderier, Yellowstone vulkanen, finanskrisen osv osv Det kan blive et langt år i Danmark…

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Udveksling. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s