Året der gak

Så er tiden ved at rinde ud for 2011. Jeg plejer at skrive en lille opsummering af året, der er gået – det er sjovt for mig selv at kigge tilbage på – med alderen har årene det jo lidt med at flyde sammen.
Sidste halvdel af 2011 har været præget af rejseaktivitet – specielt for vores børn(men også lidt for mig) 2011 har centreret sig meget omkring lille A.s udvekslingsophold i USA. Indtil nu er det gået rigtig godt, hun bor hos en rigtig sød familie, er faldet godt til både der og i skolen og klarer skolen til UG og er endda blevet udpeget som ‘teacher assistant'(hvem der bare havde sådan en!) – en elev som hjælper læreren med forskellige ting f.eks. retter multiple choice tests og går til hånde på anden vis – til gengæld får eleven credits/point for arbejdet.

Storesøs drog i november også ud på de vilde vovere, da hun med kæresten rejste på en 3 måneders road trip til USA. De startede med 3 uger i New York, derefter 14 dage i Florida og er i øjeblikket på vestkysten, hvor de kører rundt i lejet bil. De får set og oplevet en masse og jeg under dem af hele mit hjerte at få denne rejseoplevelse.

Selv har jeg kun været ude at rejse med jobbet i 2011. Jeg var i foråret en uge i Prag med en overnatning i Berlin på vejen hjem og i efteråret i USA. Bortset fra Berlin, som var en førstegangsoplevelse for mig, var de andre destinationer genbesøg, men Prag er en dejlig by, der sagtens tålte et gensyn og USA står for altid mit hjerte nært, så det tåler mange genbesøg.

2011 blev også året, hvor gamle kontakter blev genopfrisket. Jeg mødtes med en flok gamle veninder fra studietiden og vi håber at kunne holde kontakten lidt mere regelmæssigt fremover. Jeg har også fået opfrisket bekendtskabet med mennesker´, jeg mødte, da jeg var i kibbutz i Israel i starten af 80erne, det har været meget specielt at få kontakt og høre nyt fra mennesker, der betød meget for mig i den periode af mit liv.

Jeg er blevet ved med at strikke i 2011. Når jeg skal tænke over, hvad jeg har fået færdigt, har jeg lidt svært ved at huske det, men ved at kigge tilbage på bloggen kan jeg se det er blevet til 2 norske sweatre – en til lille A og en til kusinen, Isagers Honey til Storesøs og sweater med snoninger til svigerdrengen(se billede nedenunder). Svigerdrengens sweater har dog været lidt længe undervejs, men jeg må give den en skalle her i vinterens løb.
20111231-100033.jpg

Jeg har også lovet Storesøs en poncho, så det må være det næste og første projekt i 2012 og så tror jeg måske jeg skal prøve at strikke lidt mere til mig selv i 2012. I 2011 deltog jeg også i den kreative pakkekalender. Mit bidrag har jeg vist ikke fået flashet her, men det endte med at blive et par dækservietter broderet med et motiv jeg fandt på Hendes Verdens hjemmeside.

Turen til USA gav jo mulighed for lidt bogshopping(som er en form for shopping jeg dog godt kan lide :-)) og jeg har læst noget mere end jeg plejer – og det bedste er at jeg har masser af læsestof, jeg slet ikke er begyndt på endnu. Jeg kunne rigtig godt lide The Glass Castle af Jeanette Walls I øjeblikket læser jeg Ken Follets Giganternes fald – det er dog noget af en mastodont, så jeg er lidt spændt på om jeg bliver færdig med den.

Nå men så kommer vi til det med motionen… Jeg synes jeg er blevet forholdsvis god til at få dyrket noget motion, desværre har det ikke givet det store resultat vægtmæssigt, så jeg vil love mig selv at i 2012 skal motionen fylde mere og der skal fyldes flere sunde vaner på mit liv. Manden i mit liv har også meldt sig ind i det, der er mit foretrukne fitness center, så vi har lovet hinanden at vi skal afsted sammen i 2012. Vi kommer dog også til at lave lidt vægttræning herhjemme, når vi skal bryde vægge ned og gulv på på ca 70 kvadratmeter…

Alt i alt glæder jeg mig egentlig til at tage hul på 2012. Jeg glæder mig til at få begge vores piger hjem igen(selvom 2012 sandsynligvis også bliver året, hvor Storesøs flytter hjemmefra for alvor). Jeg glæder mig til at få et nyt køkken og få en mere tidssvarende indretning af mit hjem rent rummæssigt. I 2011 har 2 af mine veninder været ramt af meget alvorlig sygdom, jeg håber også af hele mit hjerte, at 2012 bliver et lettere år for dem.

Hvis du kiggede her forbi og læste til enden, må du være en tålmodig sjæl! Jeg vil derfor ønske dig et godt nytår og 2012.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Nytår. Bogmærk permalinket.

4 svar til Året der gak

  1. Madame siger:

    Godt nytår, Pollyanna – det var spændende at høre lidt om højdepunkterne i dit 2011. Jeg læste Ken Follets Giganternes fald for nogle måneder siden og var begejstret. Pludselig forstod jeg tiden omkring 1. verdenskrig meget bedre og hvad der førte til den russiske revolution.

  2. Pollyanna siger:

    I lige måde, Madame! Det er jo en opfordring til at give den en skalle med giganterne 🙂

  3. Lene siger:

    Godt nytår til dig og dine. Jeg nød læsningen af årets gang, god ide. Det bliver spændende at få pigerne hjem igen, de må være fyldt med oplevelser, der skal fortælles. Og så må jeg vist ha fat i Ken Follets bøger, datteren har også anbefalet dem 🙂

    • Pollyanna siger:

      Jeg ønsker også dig og dine et godt nytår 🙂 Jeg må indrømme at jeg har en rigtig skidt vane nogle gange, når jeg læser romaner, jeg ikke bliver 100% fanget af. Jeg skimmer!!! Jeg læser lidt hist bladrer frem og læser lidt pist. Det er en vane jeg er rigtig træt af – på den anden side er livet for kort til at pine sig selv med at skulle læse romaner, bare fordi man er begyndt på dem. Og jeg må indrømme, at Giganternes fald ikke helt har kunnet fange mig….så derfor er jeg i gang med at skimme den…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s