All is well that ends well eller en mors refleksioner

Den 30. august 2011 stod vi meget tidtigt op og kørte til Kastrup og vinkede farvel til husets yngste datter. Den 10 juni 2012 kunne vi give hende en stooor krammer i Michigan. 284 morgener har jeg sendt lille A dagens første tanke og checket facebook og blog for livstegn. Vi har skypet og chattet og har haft god og ret hyppig kontakt i de 10 måneder lille A har været væk, alligevel var det helt ubeskriveligt dejligt at se og mærke hende igen efter 10 måneder. Da vi efter 2 dage i Michigan vinkede farvel til værtsfamilien, blev jeg fuldstændig overvældet af følelser. Jeg tror simpelthen, det var lettelse over, at det hele var gået godt og at lille A nu var “vores” igen. Det ER grænseoverskridende at sende sit 16 årige barn til et fremmed land og til en anden familie og selvom jeg ikke et øjeblik har tvivlet på, at lille A sagtens kunne tage affære, hvis tingene ikke gik som de skulle, har det været grænseoverskridende for mig som mor, at være langt væk og uden den daglige fornemmelse af, hvordan det går med min unge(den fornemmelse man har som mor bare ved at være i rum med sit barn.)

Heldigvis er alt gået godt. Værtsfamilien har været fantastisk og lille A har fået venner for livet i Michigan og der snakkes allerede om besøg i Michigan og i Danmark til næste år. Hun talte rigtig flot engelsk inden hun tog afsted, men taler nu med en perfekt Michigan dialekt 🙂 Fagligt har skolen ikke været den store udfordring(udover at hun selvfølgelig skulle vænne sig til at alle fag foregik på engelsk), men til moderens store glæde er hun blevet introduceret til adskillige amerikanske klassiskere, også nogen af dem hendes mor først stiftede bekendtskab med på universitetet.

Som bekendt havde vi mulighed for at holde 14 dages ferie i USA inden vi vendte næsten hjemad. For os har det været rigtig dejligt at få lov til at møde værtsfamilien, se lille As high school og møde nogen af de vigtigste af de nye venner. De 14 dage gav os også mulighed for at komme ind på livet af hinanden igen og få nogle nye fælles oplevelser. De 14 dage betyder også, at lille A nu kan give den fuld gas med alle vennerne herhjemme, uden at mor føler sig forbigået, jeg har fået så stor en dosis, at nu kan jeg godt dele hende lidt med med alle andre 😉

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s