Dovne dage

Min morfar, min mor og mine to mostre den 5. maj 1945. Det ser ud som om Befrielsen fejres med sodavand.

Farmand, Storesøs og Svigerdrengen jobber, Lille A og jeg holder sommerferie. Hun vænner sig til at være hjemme igen, har været syg, søgt arbejde og fået det. Jeg er gået så langt ned i gear, at jeg næsten er gået i dvale. Jeg ved ikke om det er på grund af et meget turbulent forår med ombygning, dødsfald, turbulens og jobskifte, der har taget pusten fra mig, men jeg synes, jeg bare har brug for at være hjemme. Jeg bruger tiden på at rydde op på kontoret(det er en større opgave end det sikkert lyder som, men jeg har smidt to store sække papirer ud indtil videre…), gøre mig bekendt med nye IT rutiner og systemer på det nye arbejde, forberede det næste skoleår, puslet – lidt – i haven, når vejret har tilladt det og vi har fået afviklet lidt selskabelighed mm. I går havde jeg besøg af mine to mostre og min far. Min ene moster har alzheimer i middelsvær grad. Hun bor stadig i eget hjem, selvom vi er nogen der ikke synes det er helt ansvarligt længere, men hun er enke og barnløs, og selvom min søster forsøger at råbe de sociale myndigheder op er det ikke nemt at blive hørt. Da hun jo, derfor sjældent kommer ud, havde jeg lovet hende, at hun skulle på besøg for at se vores ombygning og når hun så var i Vestjylland kunne jeg køre de to søstre en tur rundt i deres barndomsland. Gårsdagen indebar derfor en del kørsel frem og tilbage og rundt omkring. Min ældste moster var glad, men træt da jeg havde kørt hende hjem. Men det er underligt at tænke på, at hun i dag måske slet ikke kan huske vi var afsted…

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Ferie, Moi. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s