Suppe og sygdom

Da jeg var barn, udviklede jeg en aversion mod klar suppe. Jeg havde en ide om at jeg altid blev syg, når jeg fik klar suppe. Om det i virkeligheden var omvendt, om min mor lavede klar suppe fordi jeg var syg, ja det må stå hen i det uvisse. Heldigvis har jeg dog fået lært at spise klar suppe igen og i aften har vi fået klar suppe, fordi manden i huset er nedlagt med noget der nok er influenza. Han har ondt i hovedet, er snottet og generelt bare dårlig. Jeg har også haft en hovedpine, der nok kunne minde om en influenzahovedpine, men den er væk igen, så jeg håber jeg slipper, for ærlig talt så er den kommende uge travl og med en afslutning i UVMs tjeneste i det fynske og vist nok en gymnasieforfest på mit matrikelnummer, så sygdom er der ikke rigtig tid til.

Vores sunde hund, der elsker gulerødder!

Vores sunde hund, der elsker gulerødder!

Da vi var børn var en god kur mod min søsters sygdom altid at få en kattekilling med ind i sengen, det kunne åbenbart kurere det meste, men jeg er dog ikke sikker på det er den rette kur for manden min 🙂

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Far mor og børn, Hunden. Bogmærk permalinket.

4 svar til Suppe og sygdom

  1. Stegemüller siger:

    Jo din mands symptomer ligner da så klart influenza, så han må jo nok tage et par dage på langs. Det er synd, at kattekillingekuren ikke virker på ham; det ville da være så hyggelig en gæst.

    • Pollyanna siger:

      Jeg tror, hunden kan gøre det ud for en kattekilling i hans tilfælde. Han har ikke haft dyr som barn, så vores hund udgør et uopfyldt behov for ham 🙂

  2. Lene siger:

    Og jeg elskede klar suppe med melboller og kødboller, så meget at jeg altid valgte det til min fødselsdag 🙂
    God bedring til gemalen. Herligt billede af den sunde hund 🙂

    • Pollyanna siger:

      I min barndom var klar suppe også festmad med kød og melboller og dertil kolde ris med rosiner dekoreret med gulerødder! Og tak for de fromme ønsker 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s