Fransk visit

Hov – så gik der lige et par måneder, hvor min forsømte blog sygnede hen. Der er ellers nok at skrive hjem om. Jeg har travlt på jobbet og ret arrig over den politiske dagsorden, der vil få stor betydning for min hverdag. Jeg har haft familien med i London. Det var et dejligt gensyn med en af mine favoritbyer, vi fik besøgt Camden(som dog var en skuffelse denne gang), vi var i London Dungeons, på Tate Modern og Tate Britain, vi var ture op og ned Oxford Street, hang ud på Starbucks og jeg fik et par timer for mig selv i Waterstones, hvor de til min store ærgelse reklamerede for et besøg af en af mine yndlingskrimiforfattere – desværre efter jeg havde forladt London. Noget af det bedste ved at besøge London er dog at man så har en undskyldning for at gå i teateret – helst et par gange 🙂 Vi var allesammen med på at se Thriller. Det var fantastisk, man kan mede om Michael J, hvad man vil, men skrive ørehængere – det kunne han – Pollyanna var helt oppe at køre. Dagen efter tog alle undtagen Store Søs og jeg i teateret for at se The Lion King, vi havde begge set forestillingen to gange og selvom den var god ville vi gerne prøve noget andet. Derfor tog vi på Leicester Square og fik billetter til One Man, Two Govnors. Det fortrød vi ikke. Selvom der var lidt musik og dans imellem sceneskift var det ikke en musical men en komedie og hold op hvor vi grinede. Der var jokes vi ikke fik fat i og man skal være  velbevandret både sprogligt såvel som kulturelt for at få noget ud af sådan en forestilling, men er man det, kan det godt anbefales at springe en musical over og se noget lignende i stedet.

Inden vi tog til London var jeg så letsindig at melde mig og familien som værtsfamilie i en uge for en fransk gymnasieelev(letsindig, fordi jeg egentlig har så rigeligt at se til og alt for mange timer på arbejde) Det nåede jeg at fortryde mange gange  i løbet af sidste torsdag, hvor jeg rendt rundt som en hvid tornado i forsøget på at rode bod på lang tids husmoderlig neglekt af den hjemlige arne. Selvom det er udmattende at have et andet menneske i sit hjem nærmest 24/7, er det nu også en rigtig god oplevelse og vores franskmand var en rigtig sød dreng, som vi alle gik godt i spænd med, så det har været en rigtig god oplevelse.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Far mor og børn, Ferie, Kultur, London. Bogmærk permalinket.

4 svar til Fransk visit

  1. Stegemüller siger:

    Det lyder som om, I har haft en rigtig god tur i London. Det er jo en herlig by. De gange jeg har været der, har jeg gået på rigtig mange museer – efter min mening er de rigtig dygtige til at lave museer, og vi kunne lære noget af dem.

    Dejligt at I tog en ung franskmand til jer. Jeg synes udvekslingsordningerne er sådan en god idé for de unge, så de kan komme rundt og opleve andre kulturer, og leve med i en anden families hverdag.

  2. Pollyanna siger:

    Vores egen unge nød jo godt af en amerikansk families gæstfrihed hele sidste skoleår, det forpligter lidt synes jeg 🙂 og så er det jo ingen sag, når det er søde og åbensindede mennesker.

  3. Ellen siger:

    Åhhhh – hver gang jeg hører eller læser om en, der har været i London, kommer mine abstinenssymptomer med det samme op til overfladen. Jeg elsker simpelthen den by og har ikke engang tal på, hvor mange gange jeg har været der, men det ligger vist på omkring 15-18 stykker – har selvfølgelig også lidt at sige, at datteren har boet i UK i næsten 16 år …
    Hvor har I været aktive under jeres ophold – men pokker skulle da også stå i at drive den af på hotelværelset, når man besøger sådan en dejlig by 🙂

  4. Pollyanna siger:

    Mange dage tog vi faktisk afsted om morgenen og kom først hjem, når vi havde været i teateret om aftenen. Og nej hotelværelser gider vi ikke, når vi er på ferie. 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s