Nu gør vi det bare igen…

For lidt over et år siden sled vi vore arme lange! Vi væltede mure, tog lofter ned og bankede betongulv op i 2/3 af vores hus. Nu er vi i gang igen, men denne gang udenfor. I flere år har jeg ønsket mig at få renoveret terrassen. Faktisk var terrassen slidt allerede, da vi flyttede ind i huset for 15 år siden, men der har hele tiden været andre ting, vi kunne bruge pengene og vore kræfter på. Men nu skal det være! Vi har fået hevet buske og rødder op og det øverste lag jord er taget af i et stykke af haven, hvor der skal lægges nye fliser. Det blev til en ordentlig bunke jord. Og den bunke jord flyttede vi i eftermiddags, mig og manden sagde hunden. Nu er mine arme så lange, at jeg kan klø mig selv under fødderne uden at bøje mig!

terrasse
I baggrunden kan man ane en blå container og den var helt fyldt til sidst.

Så var planen at vi i weekenden skulle begynde at fjerne de gamle fliser fra terrassen, men lillepigen fik en lys ide. Hun slog en “annonce” op på Facebook og en time efter var fliserne afsat mod, at den glade modtager selv hentede og pillede dem op. Så nu føler jeg mig ret heldig over, at vi selv slipper for at slæbe mange tons fliser. Samtidig krydser jeg fingre for at vi ikke bliver brændt af, for så har vi godt nok travlt!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Haven, Ombygning, Projekt terrasse. Bogmærk permalinket.

4 svar til Nu gør vi det bare igen…

  1. Lene siger:

    Jeg håber at aftageren af fliser er dukket op, så er I fri for at tænke på det. God arbejdslyst 🙂

  2. Pollyanna siger:

    Det håber jeg sandelig også!!!!!

  3. Stegemüller siger:

    Sikke et projekt, I er i gang med. Det bliver skønt, når den nye terrasse ligger klar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s