We are the champions

Næste lørdag skal jeg mødes med en del af de mennesker, jeg tilbragte 3 gymnasieår sammen med. Det er 31 år siden, vi sprang ud som studenter, vi fik ikke markeret vores 20/25/30 års jubilæum, så nu skal det være. 2 har vi ikke kunnet finde, 2 kan ikke komme, så vi bliver kun 14(hold op nogle lave klassekvotienter der var i gymnasiet dengang!). Jubilæet skal holdes hos mig og min gymnasieveninde og jeg er arrangørerne. Sikkert fordi det er en erhvervsskade at arrangere og udtænke, er jeg i gang med at planlægge et underholdende indslag, som blandt andet fører mig ned ad den musikalske Memory Lane. Af en eller anden grund var Queen de store musikalske idoler i min klasse og We are the champions var nærmest vores signatursang. Det er sjovt at genhøre Queens sange efter ikke at have hørt dem i mange år, for teksterne ligger bare på rygraden.
We are the champions

Med disse dejlige toner i ørerne må jeg i gang med lørdagens opgaver. Jeg har planlagt

  • at rydde op og gøre grundigt rent
  • at gå lidt i haven (den nye terrasse skrider godt frem)
  • at rette et par årsprøver
  • at strikke lidt på det Christel Seyfarth sjal, jeg endelig har fået taget hul på at strikke
  • at få lidt styr på næste weekends indkøb og forberedelser

Og så håber jeg at det hjælper mig til at holde fast, ved at have skrevet ned, hvad jeg skal nå i dag!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 svar til We are the champions

  1. Ellen siger:

    Hvor er det skønt, at det lykkedes for jer at få samlet de fleste.
    Jeg tænkte på det ved 25 … 30 … 35 … og 40 år, som var i 2012, men fik aldrig taget mig sammen til at gøre alvor af at få fundet dem alle. Har prøvet gennem FB, men fandt kun én, så det kunne være det samme. Vi var en klasse på bare 15, som blev studenter dengang i 1972. Vi var 16, men den ene skulle have haft 14 i sidste fag for at bestå 😀
    Det må altså bare være SÅ sjovt at møde hinanden igen efter så mange år – rigtig god fornøjelse med det 🙂

    • Pollyanna siger:

      Tak 🙂 Nogle af os mødtes faktisk, da vi havde 17 års jubilæum, men det var ikke alle, så nogle af klassekammeraterne har jeg faktisk ikke set i 31 år…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s