A Day in the Life

er en gammel Beatles sang. Her får du min version for den 18.11.2013:

Vækkeuret ringer 6.15. Jeg står op, går i bad osv. Under morgenrutinerne forsøger jeg at få liv i Lille A., der har en mobil med et strejkende vækkeur og derfor er afhængigt af det moderlige vækkeur.

Kl. 7.15 hopper jeg på cyklen. Jeg har fået ny telefon for nylig og hører musik på vej på arbejde. Turen tager ca 15 – 20 minutter og jeg nyder at få frisk luft på turen og savner ikke de 30-40 minutters kørsel i bil jeg havde til mit gamle job.

Kl. 7.35 stiller jeg cyklen og ankommer til mit arbejde. Jeg låser mig ind på det kontor, jeg deler med en kollega, tænder mobilens stoppeur (jeg tidsregistrerer min arbejdstid efter OK13). Jeg låser min computer ud, tænder den og logger på, går ud for at kopiere og ordne andre praktiske ting inden dagens første modul.

Kl. 8.00 starter dagens undervisning, afbrudt af en kort pause, som jeg bruger til praktiske ting og en frokostpause sammen med kollegaer. Jeg prioriterer altid at spise frokost med mine kollegaer, hvis man aldrig mødes uformelt med kollegaer bliver lærerjobbet meget ensomt efter min mening.

Kl. 13.15 er undervisningen slut, egentlig havde jeg et møde, men vi fik klaret det vi skulle i en pause, i stedet får jeg en snak med min kandidat, der snart skal have sit første besøg og vi skulle derfor lige aftale det sidste og får lavet en aftale med chefen vedrørende en elev.

Egentlig ville jeg have været i byen for at handle efter arbejde, men Lille A ringer og skal også have ordnet ærinder i centrum, så vi aftaler jeg cykler hjem så vi sammen kan køre til centrum i bil.

Kl. 14 checker jeg ud.

Vi bruger eftermiddagen på at handle, jeg skal til 50 årsfødselsdag i den kommende weekend og er ansvarlig for gaveindkøb, vi får handlet dagligvarer, købt hundemad hos dyrlægen og siddet i bilkø på vejen!

Vi er hjemme ca. kl. 17.30. Vi ordner nogle praktiske ting. Husfaderen er på job, så vi spiser bare rester fra søndagen. Min veninde ringer og vi får klaret verdenssituationen og noget praktik i forbindelse med en anden venindes fødselsdag i weekenden. Jeg surfer lidt på nettet.

Kl. 21 går jeg ind på mit kontor. Jeg har ingen forberedelse til morgendagens undervisning, men skal i gang med at forberede et evalueringsforløb og skal have fundet tekster osv til det. Jeg arbejder koncentreret og slutter af med at skrive et par mails og registrere hvor længe jeg har arbejdet.

Klokken er nu 00.04 og nu vil jeg i seng. Godnat!

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s