Social arv

Jeg tror det er ca 10 år siden jeg fik øjnene op for de muligheder, der var for at slægtsforske hjemmefra via sin computer. Dengang var der ganske få folketællinger, der var indtastet og lagt på Internettet, så jeg lærte også at gå på arkiv for at søge oplysninger. Min slægt kommer hovedsageligt fra det herred, hvor jeg også selv er bosiddende, så jeg kunne ofte klare mig med at besøge det lokale byhistoriske arkiv og behøvede ikke altid at drage helt til Viborg eller København for at slægtsforske.

I dag er der masser af scannede arkivalier lagt på nettet og rigtig meget slægtsforskning kan man bedrive hjemmefra. Jeg har oplevet, at slægtsforskningen har givet mig en ny oplevelse af mange ting. Jeg lægger mærke til andre menneskers efternavne på en anden måde end tidligere, hvor de bare var et navn, nu afslører et menneskes efternavn jo nogen gange om man er efterkommer af kartoffeltyskere, en præsteslægt eller “bare bønder” – som langt de fleste af os jo er.

Når jeg kører bil, bemærker jeg stednavne og bynavne, måske fordi jeg er stødt på dem i slægtsforskningen, eller også fordi det pludseligt går op for mig at et givent slægtsnavn faktisk skyldes et stednavn, hvilket jo ofte er tilfældet.

I efteråret så jeg programmerne “Ved du hvem du er”, hvor kendte danskere går på opdagelse i deres slægt. Selvom det jo er et noget overfladisk program, der får slægtsforskning til at se noget nemmere ud end det i virkeligheden er, er det et sjovt program, når man har min interesse. Lisbeth Zornig var en af deltagerne i efterårets programme og udsendelsen om hendes slægt gjorde et stort indtryk på mig.

Det burde være kendt for de fleste, at Lisbeth Zornig voksede op i en socialt udsat familie og at hun i perioder var anbragt udenfor familien. Jeg var sidste år til et foredrag med Lisbeth Zornig og hendes fortælling om massivt omsorgssvigt gjorde et stort indtryk. Hvad der var rigtig tankevækkende i programmet var at Lisbeth Zornig finder ud af, at mor har været anbragt udenfor hjemmet, at mormors mor døde, da mormor var under fire år gammel og blev sat i pleje og at oldemors mor døde, da oldemor var et halvt år gammel og at hun derfor blev sat i pleje.

Jeg ved ikke om det er sådan, men tanken om, at evnen til at give omsorg er forsvundet eller ikke blevet næret er nærliggende…

Du kan se programmet her.

Mig med min førstfødte - hun er nok en dag gammel.

Mig med min førstfødte – hun er nok en dag gammel.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 svar til Social arv

  1. Stegemüller siger:

    Jeg så også LIsbeth Zornig i ‘Ved du hvem du er’, og jeg synes, det var en fantastisk udsendelse, der jo netop handlede meget om social arv.

    En af fordelene ved, at der nu er scannet så mange arkivalier og man kan sidder hjemme og samle stamdata sammen, er, at så kan man bruge tiden på arkivet til at nå til andre kilder end de traditionelle. De siger også på arkiverne, at de forespørgsler de nu får er af en helt anden karakter.

    • Pollyanna siger:

      Desværre er det den del af slægtsforskningen, jeg ikke har fået taget hul på endnu, jeg håber der er nogen spændende historier derude til mig også 🙂

  2. Lene siger:

    Min far ville have nydt at han kunne komme videre omkring, end da han drog til Viborg til arkiverne der 🙂 Det er nærliggende at tænke sådan, når man hører om LZs familie. Men min farmors mor døde, da hun var fire år og hun kom i familiepleje hos en slægtning, fordi hende far ikke kunne passe hende. Hun havde det ikke særlig godt, men trods det formåede hun at give kærlighed og opfostre 15 børn, som klarede sig godt i livet . Min mormor mistede sine forældre, da hun var fire år og kom i pleje med halvdelen af sine søskende hos to enlige mostre, som havde bageri i Laurbjerg. Og hun opfostrede fem børn med kærlighed og omsorg 🙂

    • Pollyanna siger:

      Jeg tror også det er mere kompliceret end som så og man mener jo også i dag, at forskellige resiliensfaktorer spiller ind ved for eksempel omsorgssvigt. Det var bare tankevækkende, at der var så mange eksempler på forladte eller omsorgssvigtede børn i generation efter generation. Min egen mormors mor døde, da hun var 8 år, men hun havde heldigvis både en god far, bedsteforældre og senere en sød stedmoder( som havde mistet sin egen datter, der var jævnaldrende med min mormor) Alligevel savnede hun jo sin mor og har fortalt, hvordan hun altid tudede, når de i skolen sang “Og har du en moder , da skøn derpå…”Det var tit barskt at vokse op for 100 år siden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s