Julehygge

Jeg elsker jul. Jeg tror nok jeg altid har gjort det. Som stort barn og ung var der nogle år, hvor jul ikke helt var det samme som før, fordi jeg blev bevidst om at den barnlige glæde ikke var helt det samme som det var engang. Som voksen har jeg altid elsket jul, men i modsætning til mange andre begynder min jul først rigtigt, når juleferien starter. December er også dejlig, men for mig er det kun optakten til rigtig jul. Jeg pynter op i december, men jeg kan ikke rigtigt forestille mig at stille juletræet op midt i december som nogen gør. De sidste mange år har jeg dog altid sat nogle grangrene i en stor syltekrukke med en lyskæde og lidt pynt på. Så får vi lidt forsmag på juletræet på den måde. I år har jeg hængt små hvide gips duer på. Jeg fandt dem på julemarkedet, der fandt sted på min mosters plejehjem. På julemarkedet var der nemlig også en bod med genbrug, så jeg fik mig for 30kr nyt gammelt julepynt, for hvide duer er da også juleagtige, er de ikke? De bringer da i hvert fald et af julens budskaber om fred på jord!

20131212-103459.jpg
I år har december ikke været helt så travl jobmæssigt som december plejer at være, så jeg har hygget mig med at have lidt mere tid og overskud til at være selskabelig. I tirsdags havde inviteret en jeg en gymnasieveninde og en bekendt til hjemmelavet sushi – uhm, det smagte godt. Og i aften får jeg besøg af 3 tidligere kollegaer, nu veninder, det glæder jeg mig rigtig meget til. Vi er jævnaldrende og får vendt rigtig meget, når vi er sammen.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Jul, venner. Bogmærk permalinket.

4 svar til Julehygge

  1. Ellen siger:

    Duerne er fine og juleagtige 🙂
    Det er dejligt, når kolleger kan blive til veninder … dem har jeg også at par stykker (faktisk flere) af.
    Der skal pyntes op til jul nu, men juletræet kommer ikke ind før d. 23. Udenfor er der nu lys i et par vækster, men disse vækster er ikke juletræer, for så kan vi bedre tillade os at lade lysene være tændt t.o.m. februar.

  2. Stegemüller siger:

    Dine hvide gipsduer hører helt bestemt til julen. Sidst jeg var i Hvidovre Kirke til julegudstjenste delte præsten faktisk hvide klippede duer ud til os alle.

  3. Pollyanna siger:

    Sikke en fin ide. Jeg håber jeg når i kirke inden jul, det virker altid befordrende på min julestemning, selvom jeg nok mest er kulturel kristen…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s