Med hund bag rAttet

Der er åbenbart lidt uklarhed om rollefordelingen....

Der er åbenbart lidt uklarhed om rollefordelingen….

I søndags var jeg en tur i skoven og selvfølgelig skulle husets hund med, selvom hun er ved at være lidt mærket af alderen og ikke helt så adræt som hun var engang. Til februar bliver hun 13 år og det siger dyrlægen er en rimelig høj alder for en hund af middelstørrelsen. Det lader vi dog som om vi ikke hører, da vi jo håber, der er flere gode år i hende endnu.

Men jeg skulle altså i skoven efter lidt naturmaterialer til juledekorationerne, som ikke er lavet endnu, fordi jeg bedst kan lide at lave dem, når juleferien er fløjtet i gang. Når jeg laver juledekorationer kommer jeg til at tænke på min mor og min mormor. Min mormor var en meget udadvendt og energisk ildsjæl. Hun blev enke som 53 årig, men det satte ikke en stopper for hendes virkelyst. Hun havde mod på at blande sig i lokalpolitik og var medlem af det lokale sogneråd. Hun rejste en del og var aktiv i diverse foreninger og så var hun min barndoms legekammerat og den der lige kunne ordne det hele.

Til jul viste hun os, hvordan de havde klippet juletræer ud af avispapir og lavede små muffer til juletræet af vat og tændstikæsker.  Hun lavede juledekorationerne, fordi min mor syntes, hun var så god til det og at hun ikke selv kunne det. Hun kom på besøg året rundt og boede hos os i flere dage. Hun var gammel kogekone, så hun kunne koge og brase så det var en sand fornøjelse.

Et år da Lille A ikke var så gammel og jeg lavede juledekorationer kom hun hen til mig og sagde: “Når jeg bliver stor, så er du altså nødt til at komme og lave juledekorationerne, for det kan jeg altså ikke finde ud af!” Så kom jeg netop til at tænke på min mormor og min mor og hvordan et mønster kan gentage sig. Jeg vil gerne være sådan en mormor som min mormor var, men det må gerne lige vente et par år endnu 😉

Mormor og min søster og jeg gynger. Mormor var altid med på den værste.

Mormor og min søster og jeg gynger. Mormor var altid med på den værste.

Reklamer
Billede | Dette indlæg blev udgivet i Aner, December, Der var engang, Jul. Bogmærk permalinket.

4 svar til Med hund bag rAttet

  1. Ellen siger:

    Bag rettet??? Er det fordi du nu har rettet så mange stile, at det påvirker dit sprogbrug? Jeg skal nok hjælpe dig med de stile 😀
    Jeg har også en ide om, at jeg så forfærdelig gerne vil være Den Elskelige, Milde, Kreative, Gamle, Kloge Dame, som mine børnebørn på én gang elsker, beundrer og taler pralende om henne i skolen og senere i livet husker med en blanding af vemod og glæde.
    Man har da lov at drømme …

    • Pollyanna siger:

      Ups, hvad hjertet er fuldt af… 😉 Jeg kan sagtens sende dig et sæt, men det går nok ikke:-) Jeg er sikker på, du er en helt igennem fantastisk mormor, Ellen.

  2. Stegemüller siger:

    Du har haft en skøn mormor, og det er bare det bedste i verden. Jeg havde også en skøn mormor, som jeg elskede over alt på jorden, og heldigvis boede hun næsten altid i samme by som os, så hun har altid været i mit liv. Det er jeg meget taknemmelig for den dag i dag.

    • Pollyanna siger:

      Min mormor boede heller ikke ret langt fra os, så vi havde tæt kontakt med hende. Desværre har mine egne børn ikke rigtig oplevet en mormor i vigør, da min mor blev syg inden vores yngste fyldte et år og døde 5 år efter, deres farmor døde inden jeg mødte deres far. Det vil altid gøre ondt, at de ikke har oplevet en mormor eller en farmor og måske derfor er det mig magtpåliggende, at de oplever det for de børn, jeg håber de får med tiden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s