Overspring

20140415-143527.jpg
Egentlig skulle jeg rette opgaver, men det rykker ikke rigtigt. Jeg havde store planer om at være færdig inden Storesøs kommer på Påskeferie Skærtorsdag, men det kommer vist ikke til at ske. Hun og svigerdrengen vil nok heller ikke sidde på skødet af mor hele tiden, mens de er hjemme, så der bliver måske også lidt huller i Påskedagene.

Nå men pligter kalder jo på overspringshandlinger, således også for mig, der overspringer ved at lade tankerne flyve på langfart. I går blev jeg mindet om mit 8 måneders ophold i Israel i 1983 og måtte lige finde et billede fra den tid. Det var en rigtig dejlig oplevelse, som jeg altid mindes med glæde. Jeg føler selv, det først var der jeg rigtig begyndte at folde vingerne ud og blev den jeg er i dag. Jeg har fået kontakt med en del af Kibbutzvennerne på Facebook og er også medlem af en gruppe, hvor der uploades billeder både fra dengang og fra i dag. Det er sjovt at se dele af kibbutzen, der ligner sig selv fuldstændig som det så ud i 1983.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Moi. Bogmærk permalinket.

6 svar til Overspring

  1. Ellen siger:

    Åhja, man kan falde fuldstændig i staver over ungdomsbillederne.
    Otte måneder i kibbutz må gøre noget (godt) ved én. Jeg arbejdede på Columbia University Hospital i New York i en kort periode, men det har brændt sig ind i min hukommelse;langt mere end så meget andet fra mine unge år.

    • Pollyanna siger:

      Jeg har engang læst, at vi faktisk husker årene fra vi var 17 – 23(kan ikke lige huske de præcise år) bedst. Det passer i hvert fald godt nok for mit vedkommende.

  2. Stegemüller siger:

    Det må være en fantastisk oplevelse at have været i kibbutz; det drømte jeg også om, da jeg var ung. Det må være skønt at udrette noget sammen med andre unge i et stort fællesskab. Overspringshandlinger er gode, dem kommer der nemlig – næsten altid – noget godt ud af.

    • Pollyanna siger:

      Det var den bedste oplevelse. Jeg holdt 2 sabbatår efter gymnasiet og jeg har altid ment de var givet godt ud – jeg lærte rigtig meget også om mig selv og fik set en bid af verden. Mine forældre var sikkert nervøse(jeg skrev nemlig ikke så tit hjem, for jeg havde det jo godt!), men jeg elsker dem for at de aldrig holdt mig tilbage.

  3. Lene siger:

    Overspringshandliner må der til 🙂 Håber du får tid til at nyde samværet med de unge mennesker og ikke bare læse opgaver fra unge mennesker 🙂

    • Pollyanna siger:

      Det kunne lige passe 😀 Jeg har justeret mine forventninger til egen indsats og tænker, den ene klasse må vente en uge på deres prøver. Der må være tid til at leve livet også 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s