Reunited

Sidste lørdag var dagen for den kollegiale genforening. Fredag eftermiddag var jeg til et socialt arrangement på min nuværende arbejdsplads, men da jeg kom hjem sent om eftermiddagen gav jeg den en skalle med støvsugning, gulvvask, borddækning osv. Fredag aften gik også med sammenlægning af en rabarber cheese cake, en opskrift jeg havde fundet på nettet og som vækkede minder fra 80erne, hvor cheese cake, så vidt jeg husker, var højt placeret på dessert top 10 listen – jeg husker i hvert fald, at både min mor og min svigerinde ofte serverede cheesecake. Den var lidt omstændig at lave, men absolut besværet værd og jeg tror også det bliver den dessert jeg laver til sommerfrokosten på mit arbejde, hvor jeg har meldt mig på dessertholdet. Desværre fik jeg ikke taget billeder af det færdige resultat, den blev ikke helt så flot som kagen i linket, men næsten 😉

IMG_4507

Vores kollegiale genforening gik rigtig godt. Det var superhyggeligt at mødes igen, nogle af os har været kollegaer i omkring 20 år, så der var både fortid, nutid og fremtid, der skulle vendes. Gæsterne kom kl 13 og gik først igen kl 21.30, så værtinden var mør, da hun skulle ud at lufte hund derefter. Forhåbentlig har vi fået startet en ny, god og tilbagevendende tradition(eller det er vel netop hvad traditioner er – tilbagevendende…)

IMG_4508

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Arbejdsliv, I køkkenet, Venner. Bogmærk permalinket.

5 svar til Reunited

  1. Stegemüller siger:

    Jeg fulgte dit link til opskriften. Hvor lyder det bare lækkert, og den ser flot ud. Men det er sørme også et stort arbejde, du har lagt for dagen, der heldigvis blev rigtigt hyggelig. Man forstår at du efterfølgende var noget mærbanket.

  2. Ellen siger:

    Gamle kolleger er guld – man er vel heller ikke på en arbejdsplads i 20 år, hvis man ikke kom godt ud af det med mere end en god håndfuld mennesker 🙂
    Men du godeste dog – sikke en opskrift … lavede du også rabarber-kaviar und alles? Respekt!

  3. Pollyanna siger:

    Ha ha nej jeg sprang pynten over, man skal jo heller ikke overdrive 😉

  4. Lene siger:

    Og din borddækning er smuk og matcher en smuk kage. Dejligt at det blev en god oplevelse

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s