Nytårsspørgsmål vol. 3

11. Hvis du stod til livstidsfængsel, hvad ville du gøre i dagene op til, din afsoning skulle begynde?

Stikke af og forsøge at undgå at blive fanget. Jeg har absolut ingen ønsker om at skulle være spærret inde resten af mit liv.
12. Hvilket menneske beundrer du og hvorfor?
Hmm godt spørgsmål og et svært spørgsmål. Egentlig tror jeg, at jeg har lidt svært ved at placere andre mennesker på pedestaler, det er ikke rigtig noget jeg går og gør og det synes jeg ligger lidt implicit i spørgsmålet. Jeg forstår ordet beundrer som – at se op til og det synes jeg mere var noget jeg gjorde, da jeg var ung. Der var der veninder jeg beundrede, fordi jeg syntes de var meget klogere og meget mere belæste end jeg selv var. Med alderen har jeg nok fået et mere nuanceret syn på mine medmennesker – og nok også – til tider i hvert fald – et lidt mildere syn på mig selv – omend jeg stadig øver mig på det sidste. Hvis man slår ordet beundre op i Den Danske Ordbog, er “se op til” ganske rigtigt angivet som et synonym. Dog er der også givet ordforklaringen: “anse for at være særlig enestående eller fremragende; nære stor anerkendelse og respekt over for” Jeg tænker, at der nok ved alle mennesker er noget særligt enestående, men selvfølgelig er der også mennesker, jeg nærer anerkendelse og respekt for.

Min mand: Han blev I praksis forældreløs som 17årig og det kunne jo være endt grueligt galt. Det gjorde det heldigvis ikke. En blanding af ydre og indre faktorer fik ham helskindet igennem denne periode. Og så mødte han jo mig – and the rest is history J

Min mormor: Min mormor var en stærk og handlekraftig dame og samtidig husker jeg hende som den elskeligste mormor, netop sådan en mormor jeg gerne selv vil være engang (og så var hun jo I øvrigt Anna fra julehistorien). Hun blev enke som 54 årig og levede derefter 40 år alene. Hun blev efter min morfars død aktiv i lokalpolitik og i det lokale foreningsliv og hun begyndte at rejse for at se Europa, da det blev almindeligt I 60erne og 70erne.

13. Hvilket andet liv drømmer du om at leve?

Jeg drømmer absolut ikke om at leve et andet liv – jeg håber sandelig jeg ville gøre noget ved det, hvis jeg ønskede et andet liv (altså bortset fra millionøselivet, når jeg vinder den store gevinst i Lotto, men det tager jeg stilling til udformningen af til den tid. Dog kan jeg afsløre, at hvis jeg vandt den rigtig store gevinst I Lotto, ville jeg nok købe mig en fed, stor herskabslejlighed I København, købe den lejlighed mine piger gerne ville have til demo g kærester og ellers leve livet og rejse. Den sidste søndag i hver måned ville jeg holde åbent hus, så familie og venner kunne komme og hygge og slutte dagen med søndagsmiddag og hyggeligt samvær.)

14. Hvilken koncert vil du allerhelst til i 2017?

Det har jeg faktisk slet ikke gjort mig nogen overbejelser om – jeg går generelt til for få koncerter. Dog plejer jeg at tage til Grøn Konvert med min veninde, det skal jeg nok også til sommer.

15. Du får 100.000 til at købe ting til dit hjem, hvad skal du købe?

Nu har jeg jo da allerede brugt en del i punkt 6, så behovet for ting til hjemmet er vel ved at være dækket ind. Generelt er jeg ikke den største materialist, jeg har nok ikke nogen specielt veludviklet æstetisk sans og dermed ikke våde drømme om dyre designmøbler og kunstværker til hjemmet. Det primære for mig er nok der er hyggeligt i mit hjem og det er ikke altid foreneligt med stram design efter min mening. Men manden min vil gerne have et nyere og større TV, så det kunne jeg da købe.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Moi. Bogmærk permalinket.

6 svar til Nytårsspørgsmål vol. 3

  1. Lene siger:

    Ha, jeg prøvede at tænke mit eget svar. før jeg læste dit, og måtte grine højt, da jeg læste dit svar på 11. Den svarmulighed havde jeg slet ikke overvejet 🙂 Og beundre er for mig slet ikke bare det med at se op til, men mere anerkendelse og respekt, så jeg har mange mennesker i mit liv, jeg beundrer.
    Jeg er altså vild med dine svar, og gid du vandt millionerne, for sikke en skøn ide .

  2. Ellen siger:

    Jeg må se at være lidt hurtigere op af starthullet, for Lene er igen kommet først med de ord, jeg ville have sagt 🙂
    ‘Beundre’ … det er et ord, jeg har svært ved at definere mit eget brug af. Jeg bruger det ikke ret tit, men når jeg gør tror jeg, det hovedsageligt er folk, der gør noget ekstraordinært, jeg beundrer – mønsterbrydere – fx personer, der formår at bringe sig selv helt væk fra en voldelig barndom med dybt alkoholiserede forældre og formår at skabe sig et ordentligt og meningsfyldt [familie]liv.

  3. Stegemüller siger:

    Du har gode svar på gode spørgsmålene. Jeg tror faktisk, jeg er enig med dig i de fleste. Og du har i hvert fald inspireret mig til selv at gå i gang med dem. Så “Hej så længe”.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s