Nytårsspørgsmål vol 7

Efter en lille pause kommer her afslutningen af Nytårs spørgsmålene anno 2017.

31 Hvad fortryder du, at du gjorde i 2016?

Generelt synes jeg ikke jeg går og fortryder ting jeg har gjort – måske bortset fra for meget chokolade, for lidt motion og lignende er der ikke noget, jeg har brug for at fortryde. Man tager jo nu engang de valg man tager under bestemte forudsætninger og derfor synes jeg det godt kan være lidt formålsløst at gå og fortryde disse valg, da forudsætningerne jo ikke er ændrede.

32 Hvilken ugentlig ting kunne du gøre for dig selv i 2017, som ville give dig velvære?

Jeg kunne begynde at dyrke noget mere motion og gerne mere end en gang om ugen. Derudover regner jeg med, at mit kreaprojekt – keramikkursus – vil blive en lise for sjælen.

33 Hvilke tre mennesker skal du gøre noget godt for i 2017?

Med begge børn ude af reden er der jo helt klart blevet mere tid til andre ting. Da Lille A flyttede i September gjorde jeg mig store overvejelser over, hvad jeg nu skulle udfylde tiden med (ikke at vi havde siddet lårene af hinanden de sidste år hun boede hjemme, men det giver trods alt en følelse af mere råderum tidsmæssigt, når det sidste barn flytter hjemmefra.) I efteråret overvejede jeg at melde mig som Voksenven eller Familieveninde hos Børns Voksenvenner. Jeg synes faktisk det kunne være sjovt at få nogle små børn ind I tilværelsen igen og hvis man samtidig kunne give dem noget den anden vej ville det jo være win-win. Jeg går dog stadig og overvejer. Hvis man melder sig til sådan noget skal man jo være sikker på, at man så rent faktisk også har tiden til det og det synes jeg ærlig talt det kniber med en gang imellem (det der job tager jo alt for meget af ens fritid…)

34 Hvad er det allerbedste, der skete i 2016?

At Storesøs blev Bachelor (på uddannelsesmåden altså), at Lille A kom ind på sit drømmestudie og at hun klarer sig godt og er glad for det. Derudover er begge jo flyttet – Storesøs og Svigerdrengen I en 3 værelses lejlighed og Lille A på kollegie I København K. Det håber jeg vil danne en rigtig god base for dem de kommende år og det er dejligt at vide for moaren.

35 Hvad glæder du dig allermest til i 2017?

Lige nu – Påskeferien – jeg har lige været syg og tog nok lidt for hurtigt på arbejde igen med det resultat, at jeg hænger lidt I bremsen, så Påskeferien er ventet med længsel…

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Moi. Bogmærk permalinket.

3 svar til Nytårsspørgsmål vol 7

  1. Ellen siger:

    Jeg kan godt lide din holdning til ikke at fortryde ting – og da slet ikke ting, man for nylig har gjort, netop fordi, som du siger, at forudsætningerne ikke er ændret.
    Kan også godt forstå, hvis du er lidt tøvende mht. pkt. 33. Måske får du snart børnebørn, og så får dit liv igen andre prioriteringer. Lidt samme argument, som at jeg støtter tre ‘børnehjælpere’, nemlig UNICEF, SOS Børnebyerne og Red Barnet, med faste, månedlige beløb, men når de ringer og spørger om jeg ikke kunne tænke mig at blive fadder for et barn, siger jeg nej. Sæt nu jeg dør pludseligt? Organisationen skal nok klare sig uden mig, men det eller de børn, jeg har forpligtet mig til at hjælpe, sættes i en trist situation.

  2. Lene siger:

    God bedring
    Fortrydelse hører mere fortiden til, men omvendt har det jo gjort mig til det menneske, jeg er i dag, så …
    Jeg har også valgt at støtte pengemæssigt frem for fysisk tilstedevær. Og lige som Ellen er mit bidrag ikke koblet op på et enkelt barn, men på en SOSbørneby og en generel støtte.

  3. Anette siger:

    Kan godt forstå du overvejer at blive voksen ven, men også hvorfor det ikke skulle være.
    Jeg har faktisk et faderbarn, men hun er snart voksen, det en lille orginasation som arbejder med børn af handicappede forældre i Afrika, spændt på hvad hun gør efter skolen.
    god tanke omkring at fortryde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s