Sommerferie to do

Somerferiestemningen er så småt ved at indfinde sig. Foreløbigt har jeg mest brugt tiden på at indhente nogle af mine sociale forpligtelser, der er blevet skammeligt negligeret i eksamensperioden. Tirsdag kom to ex-kollegaer og gode veninder til brunch og vi snakkede så ørerne blødte – vi havde meget der skulle indhentes. Onsdag havde min kollega inviteret studenter, hvor jeg også var med for at sige ordentlig farvel. Resten af dagen var også helliget diverse gæstebud og besøg ude i byen.

Torsdag stod i oprydningens tegn – et af mine sommerferieprojekter er at få styr på mit kontor – herunder mit garnlager. Jeg fik ryddet op og sorteret og fik også elimineret et par strandede strikkeprojekter. Desværre åbenbarede oprydningen, at jeg nok bør holde igen med garnkøb og i stedet få elimineret noget af det garn jeg allerede har… ØV

Dagen i dag skal delvist bruges på mere oprydning og systematisering på kontoret og en frokost hos en veninde og forhåbentligt en tur i fitnesscenteret.

God torsdag!

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Strik, Venner, Alt og intet. Bogmærk permalinket.

6 svar til Sommerferie to do

  1. Ellen siger:

    “vi snakkede så ørerne blødte” – haha, det kender jeg kun alt for godt, men det er bare så superdejligt at have den slags dage med gode veninder.
    Det med garnet kender jeg desværre også, men jeg har sagt til mig selv, at så længe jeg forbruger mere, end jeg køber, så er det ikke forbudt at købe. Ellers blev det da alt for kedeligt 😉
    God sommerferie til dig!

  2. Lene siger:

    Det lyder som en dejlig sommerferie. Og så kan jeg stadig mærke en snert af misundelse over jer, der har veninder. Jeg har blogveninder, men veninder har jeg ikke. Til gengæld har jeg tre søstre og ni svigerinder, de er guld værd, men er ikke nogen, jeg lige kan lave en brunchaftale med 🙂

    • Pollyanna siger:

      Jeg føler mig også rigtig heldig med mine veninder 🙂 De her veninder er jo faktisk også tidligere kollegaer og da vi er i samme branche, har vi jo alle undervisningsfri nu. En af fordelene ved at skifte job er jo, at vi er nødt til at finde mulighed for at ses, når nu vi ikke længere ses på jobbet.

  3. Stegemüller siger:

    Det er dejligt med veninder. Jeg har én veninde, som jeg passer godt på.

    Hvor ser din hund dog skøn ud. Er den lige så kær, som den ser ud?

    • Pollyanna siger:

      Det er det bestemt – gode venner skal man passe rigtig godt på 🙂 Hunni er ca dobbelt så kær som den ser ud, synes vi da og smaskforkælet. Vi er nok sådan nogen hundeejere, hvor hunden nyder godt af at den er det eneste “hjemmeboende barn”…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s