Keramik

Da jeg den anden dag sad og genlæste indlæg og kommentarer her på bloggen i et forsøg på at finde motivationen til at begynde at skrive igen, faldt jeg over en kommentar fra Lene, hvori hun spørger, om jeg vil skrive om det keramikkursus, jeg meldte mig til på aftenskole for et år siden. Det fik jeg aldrig gjort – så nu må det være. Lad mig slå fast med det samme: Jeg siger ikke mit gode job med pensionsopsparing op for at hellige mig livet som kunsthåndværker…. Det var jo dog heller ikke meningen, men jeg blev endnu engang bekræftet i, at jeg har et lidt mærkeligt forhold til kreativitet. Jeg ville enormt gerne være kreativ og kunne flette kurve, lave keramik, sy store kjoler og hvad har vi – jeg vil bare helst kunne det med det samme…. Sådan er verden jo altså bare ikke skruet sammen, med det meste skal man jo øve sig rigtig længe inden man bliver dygtig og så er det min tålmodighed slipper op. Heldigvis kan jeg så strikke, for jeg synes nemlig, det er sådan med strik, at det faktisk godt kan komme til at se pænt ud, selvom man måske ikke har øvet sig så længe (eller også er det en illusion, fordi jeg jo netop har kunnet strikke, siden jeg var barn og derfor har øvet mig i mange år – selvom jeg også har haft meget lange pauser, hvor jeg overhovedet ikke har strikket)

Men altså – keramiker bliver jeg aldrig – det er bare for svært. Heldigvis har min søster åbenbart været mere vedholdenhed end mig, så i julegave fik jeg en strikkeskål, hun havde lavet på sit keramikhold, så behøver jeg heldigvis ikke lave en selv.

Jeg var i starten noget frustreret over “undervisningen”, fordi der faktisk ikke var nogen undervisning! Måske er det en erhvervsskade, at man altid har en mening om, hvordan andre undervisere skulle gribe opgaven an og jeg er godt klar over, at man måske i princippet ikke kan undervise som sådan i en kreativ proces, men jeg havde helt ærligt forventet en eller anden form for instruktion eller stilladsering, så man kunne prøve forskellige teknikker af. Men nej, det var learning-by-doing… Jeg fandt det i hvert fald rigtig svært bare at sidde med en klump ler foran mig og forsøge at finde ud af hvad det skulle blive til…

Reklamer

Brrrrrrrr

Da jeg satte mig på min arbejdsplads efter frokost, tænkte jeg ved mig selv om snevarslerne mon ville blive til virkelighed på mine kanter – indtil da havde det bare været koldt og vådt. Da jeg et stykke tid efter løfter blikket fra computeren, ser udsigten ud som på billedet ovenover. Det var dog stort set smeltet inden jeg nåede hjem, så Den Finske Klaphund måtte nøjes med en regnvejrstur i stedet for en snetur.

6. september 2017

Lyden af Earth, Wind and Fires hit fra 1978 er det der vækker mig kl. 6.00 denne 6. september 2017. Jeg husker ikke jeg har sat Earth, Wind and Fire til at sørge for morgenvækningen på min iPhone, andre gange har det været Whams “Wake me up before you go” Fælles for dem er at de får min dag til at starte muntert og hurtigt, når jeg vælter ud af sengen for at slukke alarmen, som strategisk er placeret så langt fra sengen, at jeg skal op for at slukke den. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg kunne slukke telefonen fra sengen, ville jeg alt for ofte sove over mig.

Første punkt på dagens program er at sige godmorgen til vores firbenede familiemedlem, den Finske Lapphund, Luna. Hun bliver meget glad, når vi står op og skal nusses og klappes og fodres inden vi tager dagens første luftetur – en lille kort en på ca 10 minutter. Vi går stort set den samme tur hver morgen. Denne morgen kan man mærke september i luften, som er blevet skarpere og inden vi runder det sidste hjørne på turen hjem, kan man høre gæs der er på træk sydover og enkelte bilister er allerede på vej på arbejde.

Hjemme igen er det bad, derefter morgenmad (skyr med drys) mens jeg checker mails, nyheder, sociale medier på min arbejdscomputer. Jeg åbner også de filer og links jeg skal bruge i det første modul. Min mand står op – han har sene vagter på sit arbejde, så vi når ikke altid at mødes om morgenen, men i dag når vi en lille snak inden jeg kører på arbejde.

Hvis jeg skal undervise kl 8.15 møder jeg som regel ind mellem 7.45 og 8.00, så har jeg tid til at kopiere eventuelle arbejdsspørgsmål eller andet til første modul. Efterhånden downloader de fleste elever bare filerne, vi uploader til vores læringsplatform, men der er ofte enkelte elever, der gerne vil have en papirkopi. Når jeg har kopieret og lavet andet praktisk til 1. modul, har jeg som regel tid til en hurtig kop kaffe med de kollegaer, der er mødt ind.

Første modul er psykologi C. Vi er stadig i gang med introduktionsforløbet, hvor vi arbejder med køn og kønsforskelle ud fra forskellige psykologiteoretiske udgangspunkter.

Efter modulet er der formiddagspause. Vejret er i dag så godt, at en kollega og jeg sætter os udenfor. Vi diskuterer vores fælles klasse og de fælles opgaver vi har i klassen det næste stykke tid, mens vi drikker kaffe.

Det andet modul er ikke et sædvanligt modul. Om nogle uger skal jeg på studietur med en klasse og derfor skal klassen i dette modul starte de faglige forberedelser til turen. Der er sat et tema for turen som de to deltagende fag bidrager til og eleverne skal så efterfølgende til intern eksamen i dette tværfaglige fag – den sidste øvelse inden den endelige eksamen til næste sommer. Egentlig skal vi være 2 deltagende lærere i dette modul, da vi jo er 2 fag der deltager, men min kollega er syg, så jeg må klare det selv efter bedste evne.

Efter dette modul laver jeg forskellige praktiske opgaver, giver lektier for – igen på vores læringsplatform. Dermed er arbejdsdagens første halvleg forbi og jeg kan tage hjem, da jeg ikke har møder eller andre aktiviteter, der skal klares på skolen

På vej hjem fra arbejde kører jeg forbi Fakta og får handlet ind. Jeg er ikke god til at forberede mig til den efterfølgende dag om eftermiddagen efter arbejde. Ofte er min mand endnu ikke kørt på arbejde, så vi har tid til at være sammen der, inden han som regel kører på arbejde sidst på eftermiddagen. Jeg går en lang tur med hunden og strikker lidt, mens jeg lytter til en podcast.

Aftensmaden tages i sofaen – jeg er alene hjemme og så bliver det ofte sådan aftensmaden foregår. Resten af aftenen bruger jeg på forberedelse af morgendagens arbejdsdag. 3 timers arbejde bliver det til, inden jeg lukker og slukker og går i seng.

Det var min 6. september 2017, en noget atypisk dag i efteråret 2017, som alt i alt blev ret hektisk.

Den 2. september 1992

var jeg ung mor, havde netop afsluttet min barselsorlov og var begyndt igen på universitetet. Nationalmuseet havde opfordret alle danskere til at skrive dagbog den 2 september og indsende den. Jeg ville egentlig gerne have deltaget dengang, men fik det aldrig gjort. I morgen – nu 25 år efter første gang – opfordrer Nationalmuseet igen danskerne til at skrive dagbog og dele den. Denne gang deltager jeg, har jeg bestemt. Gør du? 

Se mere om projektet her: http://natmus.dk/dagbog/

Sommerferie to do

Somerferiestemningen er så småt ved at indfinde sig. Foreløbigt har jeg mest brugt tiden på at indhente nogle af mine sociale forpligtelser, der er blevet skammeligt negligeret i eksamensperioden. Tirsdag kom to ex-kollegaer og gode veninder til brunch og vi snakkede så ørerne blødte – vi havde meget der skulle indhentes. Onsdag havde min kollega inviteret studenter, hvor jeg også var med for at sige ordentlig farvel. Resten af dagen var også helliget diverse gæstebud og besøg ude i byen.

Torsdag stod i oprydningens tegn – et af mine sommerferieprojekter er at få styr på mit kontor – herunder mit garnlager. Jeg fik ryddet op og sorteret og fik også elimineret et par strandede strikkeprojekter. Desværre åbenbarede oprydningen, at jeg nok bør holde igen med garnkøb og i stedet få elimineret noget af det garn jeg allerede har… ØV

Dagen i dag skal delvist bruges på mere oprydning og systematisering på kontoret og en frokost hos en veninde og forhåbentligt en tur i fitnesscenteret.

God torsdag!

🌸 S O M M E R F E R I E 🌸 – næsten da

Så er de sidste karakterer uddelt, der er vinket farvel til årets glade studenter, som er blevet fejret og dimitteret efter alle kunstens regler. Jeg bliver altid rørt til dimissionen, når eleverne sidder i deres stiveste, fine, hvide puds – lidt uvante med det hele, fordi det jo er første gang for dem, de bliver dimitteret.



Eksamensperioden har været lidt af en marathon for mit vedkommende og min reaktion var nogenlunde sådan, da jeg så min eksamensplan…

Nu kan jeg imidlertid – næsten – holde sommerferie, der er lige lidt hængepartier, der skal klares i løbet af næste uge, men ellers stempler jeg ud og holder ferie, måske med lidt mere blogaktivitet end der har været i lang tid… See you…

Nytårsspørgsmål vol 7

Efter en lille pause kommer her afslutningen af Nytårs spørgsmålene anno 2017.

31 Hvad fortryder du, at du gjorde i 2016?

Generelt synes jeg ikke jeg går og fortryder ting jeg har gjort – måske bortset fra for meget chokolade, for lidt motion og lignende er der ikke noget, jeg har brug for at fortryde. Man tager jo nu engang de valg man tager under bestemte forudsætninger og derfor synes jeg det godt kan være lidt formålsløst at gå og fortryde disse valg, da forudsætningerne jo ikke er ændrede.

32 Hvilken ugentlig ting kunne du gøre for dig selv i 2017, som ville give dig velvære?

Jeg kunne begynde at dyrke noget mere motion og gerne mere end en gang om ugen. Derudover regner jeg med, at mit kreaprojekt – keramikkursus – vil blive en lise for sjælen.

33 Hvilke tre mennesker skal du gøre noget godt for i 2017?

Med begge børn ude af reden er der jo helt klart blevet mere tid til andre ting. Da Lille A flyttede i September gjorde jeg mig store overvejelser over, hvad jeg nu skulle udfylde tiden med (ikke at vi havde siddet lårene af hinanden de sidste år hun boede hjemme, men det giver trods alt en følelse af mere råderum tidsmæssigt, når det sidste barn flytter hjemmefra.) I efteråret overvejede jeg at melde mig som Voksenven eller Familieveninde hos Børns Voksenvenner. Jeg synes faktisk det kunne være sjovt at få nogle små børn ind I tilværelsen igen og hvis man samtidig kunne give dem noget den anden vej ville det jo være win-win. Jeg går dog stadig og overvejer. Hvis man melder sig til sådan noget skal man jo være sikker på, at man så rent faktisk også har tiden til det og det synes jeg ærlig talt det kniber med en gang imellem (det der job tager jo alt for meget af ens fritid…)

34 Hvad er det allerbedste, der skete i 2016?

At Storesøs blev Bachelor (på uddannelsesmåden altså), at Lille A kom ind på sit drømmestudie og at hun klarer sig godt og er glad for det. Derudover er begge jo flyttet – Storesøs og Svigerdrengen I en 3 værelses lejlighed og Lille A på kollegie I København K. Det håber jeg vil danne en rigtig god base for dem de kommende år og det er dejligt at vide for moaren.

35 Hvad glæder du dig allermest til i 2017?

Lige nu – Påskeferien – jeg har lige været syg og tog nok lidt for hurtigt på arbejde igen med det resultat, at jeg hænger lidt I bremsen, så Påskeferien er ventet med længsel…