Gaudeamus igitur

 

Lad os alle glæde os – Nyt job betyder også nye traditioner. Lige om lidt har jeg fuldført et år på min nye arbejdsplads og dermed været med til de ritualer og traditioner der hører denne arbejdsplads til. Efterhånden har jeg jo oplevet mange studenterdimissioner, men vi har aldrig sunget den traditionelle studentersang på latin og jeg tror faktisk heller ikke vi gjorde det da jeg selv blev student (jeg blev student fra et dengang nyt gymnasium, der var rødt og rend mig i traditionerneish)

I går var der imidlertid dimissionsgalla og Gaudeamus igitur blev sunget for fuld udblæsning. Oveni blev Storesøs Bachelor og dagen før blev min niece student, så der er fest og glæde over hele linien🙂

Lektorinde slår personlig rekord

Lige dele udholdenhed og jysk stædighed har sat KLL i stand til at slå sin egen rekord i disciplinen opgaveretning på tid, denne gang med personlig rekord: deadline – 3 dage.

“Det har været et kapløb med tiden”, udtaler en bleg KLL. “Halvvejs i opgaveretningen blev jeg skadet og måtte fuldføre med tics i det venstre øje – det er sikkert en belastningsreaktion. For mange kongruensfejl og ubehjælpsomme analyser har fået en gamle skade til at springe op igen.” 

KLL svarer henholdende til, om hun vil være at finde i feltet om et år. “Vi må se om dagsformen holder til næste år, indtil da tager jeg en opgave ad gangen.”

 

Sommertid

Når kalenderen viser 1. juni må det officielt være sommer. Jeg skyder sommeren i gang med morgenmad på terrassen, noget jeg gør alt for sjældent. Sommertid er også eksamenstid og eksamensplanen har været nådig i år – ingen udecensur, men kun mundtlig eksamen i egen rede. Derudover skal jeg rette 97 skriftlige opgaver. Tjansen med de skriftlige opgaver er faktisk en tjans, man tilvælger og dermed lønnes for seperat – så det er sådan set ekstraarbejde. Den opmærksomme læser vil nok undrende spørge sig selv, hvorfor jeg vælger at melde mig frivilligt til at rette opgaver, når nu alle ved, at jeg hader at rette opgaver.

Well, første  og fremmest er det supergod efteruddannelse. Når man retter så mange opgaver, får man en rigtig god fornemmelse for, hvad der virker og hvad der ikke virker og dermed kan man bedre undervise og vejlede sine elever i opgaveskrivning og det bliver faktisk også nemmere at rette opgaver i hverdagen. Så derfor er planen, at jeg skal ind på min pind, når kaffen er drukket for at arbejde mig videre gennem bunken.

Reunited

Sidste lørdag var dagen for den kollegiale genforening. Fredag eftermiddag var jeg til et socialt arrangement på min nuværende arbejdsplads, men da jeg kom hjem sent om eftermiddagen gav jeg den en skalle med støvsugning, gulvvask, borddækning osv. Fredag aften gik også med sammenlægning af en rabarber cheese cake, en opskrift jeg havde fundet på nettet og som vækkede minder fra 80erne, hvor cheese cake, så vidt jeg husker, var højt placeret på dessert top 10 listen – jeg husker i hvert fald, at både min mor og min svigerinde ofte serverede cheesecake. Den var lidt omstændig at lave, men absolut besværet værd og jeg tror også det bliver den dessert jeg laver til sommerfrokosten på mit arbejde, hvor jeg har meldt mig på dessertholdet. Desværre fik jeg ikke taget billeder af det færdige resultat, den blev ikke helt så flot som kagen i linket, men næsten😉

Vores kollegiale genforening gik rigtig godt. Det var superhyggeligt at mødes igen, nogle af os har været kollegaer i omkring 20 år, så der var både fortid, nutid og fremtid, der skulle vendes. Gæsterne kom kl 13 og gik først igen kl 21.30, så værtinden var mør, da hun skulle ud at lufte hund derefter. Forhåbentlig har vi fået startet en ny, god og tilbagevendende tradition(eller det er vel netop hvad traditioner er – tilbagevendende…)

60 chokolademuffins senere

Jeg har fordrevet ventetiden på eksamensplanen med blandt andet at bage chokolademuffins til de to klasser, jeg siger på gensyn til i morgen.

Opskriften er nem, god og gennemprøvet og godkendt af talrige elever gennem tiden. Jeg har endda også præsteret at servere en muffin med kniven fra min stavblender i… Den var faldet af i dejen og var blevet indbagt i en muffin uden jeg havde opdaget det…. heldigvis opdagede eleven det uden at komme til skade. Man kan næsten kalde det en omvendt Lektor Blomme…

På stand by

Så er skoleåret ved at rinde ud og vi bevæger os rundt i limbo. Jeg ved endnu ikke hvordan min juni måned kommer til at se ud – skal jeg arbejde som død og djævel eller tage den mere med ro. På fredag får vi eksamensplanen og jeg kan næææææsten ikke vente.

Billedet har ikke noget med ventetid på eksamensplanen at gøre. Det er et luftfoto af mit fødehjem fra 1953, hvor et firma fløj rundt og tog billeder i hele Danmark(det var der sikkert mange firmaer, der gjorde) . Nu i 2014 er det min ældste datters studiejob at behandler billederne på Det kongelige Bibliotek. Hvis man kigger godt efter, kan man se to personer på billedet – det er min Bedstemor og nabokonen – så på en måde er dette Google street view anno 1953.

Terrassetid

har der ikke været overvældende meget af her – ofte har vejret været så dårligt, at jeg ikke har orket at gå i haven. Når vejret så har været godt, har jeg været syg eller haft travlt med at afslutte skoleåret her inden eksamenstiden sætter ind.

I lørdags trodsede jeg dog blæsevejret og fik sanset lidt på terrassen. Min plan er at de fleste krukker skal fyldes med flerårige planter, så der ikke skal så mange sommerblomster til hvert år. Så jeg fik købt et par hortensia, som jeg bare elsker – specielt de blå og lidt andet. Så nu kan sommeren bare komme an – jeg er (terrasse)klar.

Sidste års figen ser ud til at gøre endnu et forsøg på at sætte blade og frugter – sidste år blev det forhindret af en vis hundehvalp