The Pollyanna Principle

Når man genopliver sin gamle støvede blog, kan man se i statistikken, at læserne (de få der er) er inde og klikke på det faneblad, der hedder “The Pollyanna Principle”. Bloggens navn stammer fra dengang jeg læste sidefag i psykologi (første gang… 😬) I faget kognitionspsykologi blev jeg introduceret til begrebet ‘The Pollyanna Principle’, et udtryk som er inspireret af en børnebog, hvor hovedpersonen har et meget positivt livssyn og leger en leg hun kalder “the glad game”. I kognitionspsykologien henviser det til det fænomen, at hjernen bearbejder informationer, der er positive, hurtigere og mere præcist end det sker med negative informationer og at vi faktisk husker tidligere begivenheder som mere rosenrøde, end de faktisk var.

Jeg syntes, det var et rigtigt godt navn, både fordi det klinger godt og fordi jeg oprindeligt havde en ide om at denne blog skulle bruges til at fastholde positive og lidt rosenrøde minder og hverdagshistorier. Faktisk er det egentlig ret interessant at se på hvad bloggere har valgt som deres blognavn.

Dagen i dag skal bruges på lidt forberedelse og læsning af litteratur til næste psykologieksamen og endelig en sen aktivitet på jobbet samtidig med, at jeg vil hvile på laurbærrene – i går aftes fik jeg nemlig resultatet af den sidste opgave
giphy

Reklamer
Udgivet i Moi | 2 kommentarer

Vær effektiv – også når du sover

Det har længe været en joke her i huset, at hvis min mand skal sove før mig, skal han gå i seng en times tid før. Han er nemlig langsom til at falde i søvn, hvorimod jeg lægger hovedet på puden og så sover jeg. Det har jeg faktisk gennem længere tid været lidt bekymret over, fordi jeg var bange for at det var et udtryk for, at jeg sov for kort, det er nemlig sjældent, jeg sover mere end 6 timer… Jeg forbereder mig stort set altid om aftenen og inden jeg bliver færdig med det, er det som regel tæt på midnat og når vækkeuret så ringer klokken 6, ja så får man kun sovet 6 timer. Min bekymring har gået på om, jeg “nåede” det jeg skulle søvnmæssigt (om hjernen nåede at restituere) når jeg ofte “kun” sover 6 timer.

Da jeg var ung underviser med små børn, sov jeg faktisk tit mindre, det er jeg ikke specielt stolt af, men sådan var vilkårene med en mand der ofte arbejdede om aftenen og dermed indkøb, afhentning af børn, madlavning, badning, putning af børn på egen hånd og derefter arbejde.

I forbindelse med min eksamenslæsning læste jeg også et kapitel om søvn og faldt over noget rigtig interesant i den forbindelse. Det viser sig nemlig, at når man sover kort, sover man også mere effektivt. Og det er da det jeg gør, har jeg fundet ud af 🙂


Luna Klaphund er er ikke så effektiv, når hun sover, tror jeg – hun sover i hvert fald ofte dagen væk…

Udgivet i Hunden, Luna Klaphund, Moi, Undren | Skriv en kommentar

At være voksenven

I 2017 skrev jeg om, at jeg gennem længere tid havde overvejet at blive voksenven. Lige inden sommerferien 2018 tog jeg endelig skridtet og kontaktede den lokale afdeling af Børns Voksenvenner. At blive voksenven er ikke noget man bare melder sig som og så bliver, det er en proces med mange trin, i sagens natur skal organisationen være sikker på, at de medvirker til at skabe et venskab, der er hensigtsmæssigt for både barnet og den voksne. Først var jeg til en samtale på organisationens kontor, dernæst var lederen af den lokale afdeling af børns voksenvenner og en “matcher” på hjemmebesøg hos mig. Når straffeattest og børneattest på alle der bor på adressen var indsendt, gik “matching” processen i gang og når der bliver fundet et match, bliver man kontaktet og man mødes derefter med mor/far hos organisationen. Hvis begge parter efter betænkningstid siger ja til at gå videre, skal man møde barnet i barnets eget hjem. Ved mødet deltager også en medarbejder fra Børns Voksenvenner og igen er proceduren, at begge parter (barn og voksenven) har betænkningstid inden de siger endelig ja til venskabet.

Da jeg havde meldt mig, gik proceduren i gang og det gik faktisk så hurtigt, at jeg blev matchet med en lille pige allerede ved sommerferiens start. Vi nåede at mødes et par gange i sommerferien, men pludselig skulle hun flytte så langt væk, at det ikke var realistisk, at venskabet kunne bestå også i betragtning af, at vi kun var i opbygningsfasen af vores relation.

Så lå det hele lidt stille i efteråret, jeg pressede heller ikke så meget på, da AAU og de manglende ECTS point pludselig var blevet en faktor i mit liv, men lige enden jul blev jeg igen matchet med en lille pige, denne gang en 7 – næsten 8 årig. Og selvom hun ved vores første møde fortalte mig, at hun jo egentlig havde ønsket sig en voksenven, der var noget yngre(!) ville hun alligevel gerne have mig som voksenven. 🙂 Så nu har vi mødtes et par gange – altid hjemme hos mig, for det er konceptet nemlig. Vi går tur og leger med Luna Klaphund, snakker, leger – igår bagte vi også pandekager og læste bøger. Det var hyggeligt!

skærmbillede 2019-01-12 kl. 10.53.36

Udgivet i Moi, Venner | 2 kommentarer

72 timer senere…

72 timer var hvad jeg havde til at skrive om neuroplasticitet, emotioner og det darwinistiske paradigme… Det var udfordrende, men jeg nåede i mål og afleverede faktisk 12 timer før jeg skulle. (Det var også nødvendigt, da der jo også var en arbejdsdag idag, der skulle forberedes i går.) De sidste par timer inden jeg afleverede, sad jeg og omformulerede for at få teksten under de 16800 anslag! Nu er det så bare at væbne sig med tålmodighed, mens jeg krydser alt hvad der krydses kan.

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer

På skærmen

Kl 20.00 søndag aften sad Familien Pollyanna (Herren og Fruen) parat i sofaneseren for om muligt at spotte Lille A på skærmen. Ganske rigtigt sad hun bag ved Esben Smed til forelæsning. For at gøre det hele endnu sjovere foregik den første forbryderjagt i Storesøs baggård lige ved Bavnehøj friluftsbad – så det blev en begivenhedsrig søndag aften foran fjerneren for os.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Bedrag

Efterhånden er det sjældent, jeg ser flow TV. Ofte bliver det faktisk sådan, at hvis vi begge er hjemme og vil se TV, ser vi noget forskelligt. Selvom vi har forskellige streamingtjenester, synes jeg faktisk heller ikke, vi rigtig får brugt dem. Udvalget er ofte ringe, synes jeg. Indimellem falder jeg dog i en serie ofte en krimiserie. “The Bodyguard” og “Marcella” (2 sæsoner) på Netflix var jeg ret vild med og også den franske “Le Mante”og så har jeg lige set den svenske “Det som skjules i sneen” på ViaPlay – den var ret langsom og mindede i sit persongalleri lidt om Afdeling Q, men den var ok spændende.

I aften er hele familien dog parat foran TV alteret, når “Bedrag” sæson 3 ruller over skærmen. Lille A havde nemlig meldt sig som statist og var med til en optagelse sidste år. Så hold øje med om man kan se en flittig studerende, der vistnok sidder bagved Nicky til en forelæsning på CBS.

Udgivet i Far mor og børn, Film | Skriv en kommentar

Velkommen 2019

Danmark fik en brat opvågning i 2019. Den første arbejdsdag i det spritnye år skete der en forfærdelig togulykke på Storebæltsbroen. Ulykken har berørt mig meget – sikkert også fordi vi ofte krydser Storebælt i min familie både i bil og i tog. Dagen før var Storesøs og Svigerdrengen faktisk kørt over Storebælt i bil, inden den voldsomme blæst lukkede for biltrafikken… Jeg kan ikke lade være med at tænke på familie og pårørende til de 8 personer som nu aldrig kommer hjem igen. Det var en trist start på året.

Luna Klaphund “hjælper” med eksamenslæsning

På det personlige plan har jeg travlt med at læse til eksamen og starter året med at skrive opgave. Det havde jeg ellers forsvoret skulle ske igen, men nogle gange kan der jo ske overraskelser. Det er der sket for mig, da jeg er en af dem der er berørt af fadæsen på AAU (og skulle det senere vise sig også på AU) Det er en lang og kompliceret affære og i princippet havde jeg nok godt kunnet komme uden om at tage de ekstra ECTS point, men jeg har valgt at se sådan på det, at jeg får noget kvalificeret videreuddannelse. Den første ordinære eksamen for mig (igen lang historie om at jeg skal tage nogle andre fag end de andre berørte, fordi jeg allerede har eksamen i et af de  fag, de skal tage ekstra…) er i biologisk psykologi, hvor jeg er noget udenfor min ‘comfort zone’, så jeg er faktisk noget nervøs for resultatet og hjernen arbejder allerede i hvad plan B kan være…

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer